Sultne børn lærer ikke

Fastende elever synes at være et særsyn i Folkeskolen

Selv om den muslimske fastemåned, ramadanen, er gået i gang, så får det næppe den helt store konsekvens for undervisningen i folkeskolen. Det er i hvert fald vurderingen i Undervisningsministeriet, efter at man har gennemført en stikprøvekontrol hos landets kommuner. Undervisningsminister Bertel Haarder bebudede i oktober, at han ville undersøge sagerne og vurdere behovet for handling, efter at Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard havde opfordret ham til at få skolerne til at skride ind over for fastende børn. Hun stillede krav om “et hyrdebrev” på baggrund af, at nogle skoler havde peget på problemstillingen. Efter at have undersøgt problemets omfang begrænsede ministeren sig til i sommer at skrive en kronik, hvor han - efter at have fastslået, at han ikke er minister for badeforhæng og leverpostej - bekymrede sig for sultne og tørstiges børn udbytte af undervisningen. Minister: Børn bør ikke faste Bertel Haarder opfordrede skolerne til at indgå dialog med muslimske forældre om konsekvenserne af at faste, og fremsatte det synspunkt, som han deler med vide muslimske kredse, at børn ikke bør faste - og slog i øvrigt til lyd for, at danske muslimer som deres svenske trosfæller faster efter Mekka-tid - altså en kortere daglig periode end hvis man følger den faktiske dagslængde på disse breddegrader. Ministeren skrev videre, at Odense Kommune har opfordret skolerne til at være opmærksomme på fastende børn og om nødvendigt at tage kontakt til forældrene, og at Københavns Kommunen har anbefalet, at skolebørn ikke faster. I Aalborg siger skolechef Lone Vestergaard, at Aalborg Kommune ikke har været omfattet af ministeriets stikprøvekontrol, og at skolerne heller ikke har præsenteret ramadanen som noget problem for forvaltningen. - Det er ikke noget, der fylder meget, siger Lone Vestergaard.