Sun-Air sender flere fly til Thisted Lufthavn

Flot regnskab betyder endnu mere arbejde for folkene i Thisted Lufthavn

Fly­me­ka­ni­ke­rne hos Sun-Air i Thi­sted Luft­havn lig­ger al­le­re­de van­dret i luf­ten, men de får end­nu mere at se til i den kom­men­de tid. Ar­kiv­fo­to: Klaus Mad­sen

Fly­me­ka­ni­ke­rne hos Sun-Air i Thi­sted Luft­havn lig­ger al­le­re­de van­dret i luf­ten, men de får end­nu mere at se til i den kom­men­de tid. Ar­kiv­fo­to: Klaus Mad­sen

Hos Sun-Air er smilene så brede som vingefanget på en jumbojet. Deres nye regnskab kan fortælle om en omsætning, der er vokset med 25 procent siden sidste år. Det giver endnu mere fart på propellerne hos deres værksted i Thisted Lufthavn ved Tved. - Der bliver mere arbejde, så der skal helt sikkert ansættes flere, nu hvor vi skal i gang med de understel, siger Niels Sundberg, direktør i Sun-Air, på en ulden mobiltelefon fra Sydafrika. Han regner med at ansætte ti nye flymekanikere i løbet af de næste to år, nu hvor de også skal til at ordne understel på Dornier-passagerfly. Ikke tid til at fakturere Men mandskab med de rigtige papirer kommer ikke springende ud af den blå luft, har de erfaret på værkstedet i Tved. - Det er ikke til at få folk. Det er vores store problem. Hvis bare vi kunne få 10-15 kvalificerede i morgen. Uha, det ville være dejligt, siger Niels-Erik Klarskov Andersen, indkøbschef i Sun-Air. Selv uden de nye opgaver ligger flymekanikerne vandret ret i luften. - Vi er på 140 procent for tiden. Vi har så travlt, at vi ikke har tid til at skrive fakturaer, siger Niels-Erik Klarskov Andersen og er selv nødt til at grine. - Bortset fra at der ikke længere er en fast rute herud til, så har der aldrig været så meget gang i lufthavnen.