Sund By flytter

Idrætshøjskolen få plads til flere elever

Idrætshøjskolen skal selv bruge lokalerne. Arkivfoto: Henrik Louis

Idrætshøjskolen skal selv bruge lokalerne. Arkivfoto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV:Der bliver plads til yderligere 20 elever, når Sund By rykker ud af de lejede lokaler på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

Formand for skolens bestyrelse, Jens Arne Hedegaard, fortæller, at skolen selv vil benytte fløjen.

- Vi håber at kunne fylde lokalerne med nye elever, siger Jens Arne Hedegaard. 1. marts kommer der et nyt hold elever. I dag er der 95 elever.

Forstander Ole Wille regner med, at der kan rådes over værelsesfløjen fra 1. juli, hvor sommerkurserne indledes.

- Dermed bliver der plads til 125 elever, som vi havde i ”gamle dage” - før Sund By rykkede ind.

Jens Arne Hedegaard kan sammen med den øvrige bestyrelse og skolens ledelse glæde sig over den store interesse for at komme på højskole.

- Det er hårdt arbejde, men vi arbejder også hårdt på at skaffe elever. Men det er glædeligt, når det giver bonus. Vi gør en indsats både i ind- og udland.

Sund By flytter omkring påske sammen med kommunens træningshus med mere, der i dag har til huse på Brønderslev Sygehus.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.