Sund By kontrollerer sundheden

FJERRITSLEV:Mange taler om sundhed, men få kender sit eget niveau. I dag er der mulighed for at få sat tal på nogle sundhedsværdier i Sund By Fjerritslev. - Vi har på messer i både Fjerritslev og Trekroner tilbudt at måle fedtprocent, blodtryk, kulilteindhold og kondition. Der har været stor søgning til standen, og vi har fået opfordringer til at gentage målingerne en gang om året, fortæller ergoterapeut Lise Skjærbæk. Det er en fordel at møde i tøj, man kan bevæge sig i, hvis man vil konditestes. Det måles på motionscykel. Der er mulighed for at tale om sund kost med kostvejleder Ketty Lindberg. Hun kan ikke udabejde kostplaner i dag, men vil lave aftaler med de besøgende. I Sund By i Søndergade er desuden sygeplejerske Maren Lis Styrbæk, rygestopinstruktør Eva Sellin Mortensen og fysioterapeut Helle Fylgraf Madsen.