Sund fornuft hos forbrugere

Under denne uges plenarsamling i Strasbourg var der hele tre højtidelige møder.

Mandag var det Bolivias præsident Evo Morales, der besøgte Europa-Parlamentet. Morales er kommet i internationalt modvind pga. de nationaliseringer, der er gennemført af bl.a. landets olieselskaber. Morales finder det nødvendigt med nationalisering af landets naturressourcer for at oprette social stabilitet og samhørighed blandt Bolivias mange befolkningsgrupper. Tirsdag var det Grækenlands præsident Karolos Papoulias og onsdag var det det palæstinensiske selvstyres præsident Mahmud Abbas, der besøgte Europa-Parlamentet. Ifølge Abbas er det palæstinensiske selvstyre rede til at slutte fred med Israel. Han advarede mod ensidige handlinger fra Israels side i grænsespørgsmålet og opfordrede til, at det internationale samfund giver den nye palæstinensiske regering en chance for at leve op til sine internationale forpligtelser. KOMMISSIONEN redegjorde for situationen vedrørende optagelsen af Bulgarien og Rumænien i EU og afslørede, at det endnu ikke er muligt at give grønt lys, men at Kommissionen først til oktober vil tage stilling. Jeg mener, det er fornuftigt at vente med at give grønt lys og ser gerne, at optagelsen udskydes et år, så landene har endnu et år til at opfylde kriterierne. STRASBOURGS borgmester Fru Keller deltog i et udvalgsmøde i budgetkontroludvalget, hvor hun skulle redegøre for hvorfor Europa-Parlamentet betaler en højere husleje til Strasbourg by for leje af Parlamentets bygninger, end Strasbourg by betaler til det hollandske konsortium, som ejer bygningerne. Fru Keller havde flere argumenter for situationen, bl.a. at bygningerne tilfalder Strasbourg vederlagsfrit i 2047 og derfor skal have en økonomisk kompensation ved salg af bygningerne til Europa-Parlamentet. Konklusionen blev, at Revisionsretten skal undersøge forløbet minutiøst, så der kommer en præcis redegørelse for, hvordan skatteborgernes penge anvendes. ONSDAG var der nordisk morgenmad for alle interesserede fra Danmark, Sverige og Finland. Denne gang var det den danske kommissær Mariann Fischer Boel, der var gæstetaler. Fru Fischer Boel talte om biobrændsel og redegjorde for planerne på europæiske niveau. Det er et af tidens vigtigste emner, og særligt Danmark må se at vågne op og satse på forskning, udvikling, produktion og anvendelse af biobrændsel. Vi har potentiale til at ligge forrest, så det er brandærgerligt, hvis vi misser chancen pga. indskrænket skattetænkning. Torsdag fulgte den liberale gruppes arbejdsgruppe om fremtiden for landbrug og landdistrikter op med et møde med den lettiske energikommissær Piebalgs, der redegjorde for behovet for biobrændsel ud fra et energiforsyningssynspunkt. DER BLEV vedtaget nye og strammere regler for, hvornår fødevarer må mærkes med ”fedtfattige”, ”proteinrige” eller ”har et højt fiberindhold” samt harmoniserede regler for tilsætning af vitaminer og mineraler i fødevarer. Formålet er at sikre forbrugernes interesser og varernes frie bevægelighed. Det er et udmærket stykke lovgivning. Dog havde jeg meget gerne set, at det ikke tillades at anprise fødevarer som slik og kager. Der var indgået et kompromis med deltagelse af næste alle politiske grupper, og dette kompromis blev vedtaget med et meget stort flertal, så det hjalp ikke meget, at vi Venstrefolk stemte imod den del af forslaget. I Danmark er der generelt accept af, at det ikke skal være muligt at anprise slik og kager, men ifølge mine kolleger fra de andre lande er der i deres lande stor modstand mod forslaget, som, tilsvarende de krumme agurker, fremstilles som et eksempel på, at her går EU-lovgivningen for vidt og i for små detaljer. Forhåbentligt kan forbrugerne ved hjælp af deres sunde fornuft selv konkludere, at hverken slik eller kager bliver sundt af en anprisning på emballagen. [ Niels Busk, Haldagervej 299, Haldager, er medlem af Europa-parlamentet (V).