Sund nabohjælp

Er man usikker om f.eks. et barns sygdom, kan naboens gode råd være til stor hjælp

Det er godt at have naboer. Ikke kun for at have nogen at snakke med, men også for at have nogen, man kan få lov til at hjælpe. Det er en god fornemmelse at have et godt forhold til de mennesker, man bor iblandt, og vedligeholdelsen af et godt forhold er afhængigt af, at man kan føle, at andre har brug for en. Det styrker fællesskabet. For år tilbage viste en opgørelse, at i områder af verden, hvor folk på grund af krig, katastrofer eller andet ikke kunne komme til læge eller på sygehuset i månedsvis, der var der færre, der blev syge, og færre der døde. Det er forståeligt nok, for så begynder folk ikke alene at passe på sig selv, men også at passe på hinanden og hjælpe hinanden. Din nabos sundhed Bliver naboen eller nogen i hans familie syg, kan vedkommende jo bare gå til lægen. Vi har jo alle et kreditkort fra Sygesikringen, som vi kan bruge til det. Men det kan i sygdomstilfælde være problematisk at komme afsted hen til lægen, der jo i vor tid sjældent tager på sygebesøg. Og hvad gør man så, når man er for sløj til selv at køre eller står med et sygt og skrigende barn? Og hvad med de andre børn? Man be'r sin nabo eller genbo om hjælp, og det er usandsynlig sjældent, at naboen afviser at hjælpe. Det er en tillidserklæring, når man bliver bedt om hjælp, og så bliver man glad. Det er en myte, at man belaster andre ved at bede dem om noget. Det burde være let lige at ringe på hos sin nabo, når man er i knibe, men mange holder sig alligevel tilbage i en sådan situation, fordi de ikke vil være til besvær. Men sådan bliver det meget sjældent opfattet. Når nogen beder dig om hjælp, vokser du til at klare opgaven og bliver stærk. Selvom du for et øjeblik siden måske følte dig svag. Det er det, der sker i enhver krisesituation, og sammen kan man klare næsten alt. Problemer bliver til opgaver, der skal løses, og det går meget lettere, når man kender hinanden og bor i nærheden af hinanden. Er du selv usikker på, hvordan du skal reagere og fx behandle dit syge barn, så vil naboen ofte være en stor hjælp. Naboen er jo ikke hæmmet af usikkerhed og stress, og kan derfor se klarere på situationen. Er barnet blevet sygt om aftenen, og du skal til et vigtigt møde eller på arbejde næsten dag, er det nærliggende at ringe til lægevagten for at få hjælp. Men i langt de fleste tilfælde er det helt banale ting som fx forkølelse, barnet fejler, og så er de godt med en nabo eller genbo, som kan gennemskue det og give gode råd om kamillete eller andet, og måske tage sig af barnet næste dag, indtil det vigtige møde er overstået. Det er jo ikke alle i det nære samfund, der er på arbejde. For børn er det også meget vigtigt og betryggende, at de voksne i et boligområde kender hinanden og børnene så godt, at de kan løbe ind til den nærmeste, hvis de falder og slår sig, skal have et plaster eller trøstes lidt. Børn har brug for tillid, både til sig selv, deres forældre og til verden, der for børn er det nære samfund og de mennesker, der bor der. Det er ikke kun forældrene, der har ansvar for deres børn. Alle voksne har ansvaret for, at alle børn i det nære samfund får en god og tryg opvækst. De voksne må også være sammen om at opdrage børnene til at tage hensyn til hinanden, forældrene og de andre på vejen eller i opgangen. Vi skal alle være her, og det er godt for børn at opleve glæden ved at dele med andre, trøste dem, når der er noget galt, og at få lov til at hjælpe i det hele taget. Får de den passende ros for det, bliver de stærke, venlig og hjælpsomme, hvilket vil sikre dem et godt liv fremover. Det er det, der hedder socialisering. Men det kræver, at de voksne går foran og hjælper hinanden, når det kniber. De er rollemodeller for børnene. Kriminalitet Mange hjem har efterhånden et skilt, hvor man kan se, at naboerne hjælper med at overvåge, at der fx ikke sker indbrud, når familien ikke er hjemme. Indbrudstyve kan ikke fordrage sådanne skilte, for de betyder, at nogen holder et vågent øje med, hvad der sker. Den mindste lyd, trafik af fremmede biler og mennesker, lys i vinduerne vil få naboerne til at kigge ud for at se efter, hvad der foregår, når de ved, at der ikke skulle være nogen hjemme. Det er en stor tryghed, når vi kan holde øje med hinanden i positivt øjemed, holde øje med hinandens børn og værdier uden at være nyfigne og indblandende. Det kan selvfølgelig være dødirriterende for børnene, hvis naboen fortæller forældrene, hvad de har observeret af drengestreger, men børn har det inderst inde godt med, at der er nogen, der sætter grænser, og at de ikke kan gøre hvad som helst uden at blive opdaget. Megen kriminalitet begynder i det små, og tager man den i opløbet, vil ingen tabe ansigt, hverken børnene eller forældrene. I en tid, hvor begge forældre oftest er på arbejde, og mange børn er alene hjemme en del af tiden, er det også trygt for både børn og forældre at kunne regne med naboens hjælp og opsyn. Der vil næsten altid i det nære samfund være nogen hjemme og ældre, der ikke længere er på arbejdsmarkedet. Nogen af dem er måske blevet alene, og de kan så blive værdifulde reservebedsteforældre, der fx kan aflaste børnefamilierne, når det kniber, og hygge om ungerne, når de har brug for en kop kakao og en god historie. Også det vil være med til at sikre børnene en tryg opvækst og til at forebygge, at de havner i bander og kriminalitet. Bytte hjælp Får man hjælp til noget, vil man helt naturligt gerne ved lejlighed selv givet noget tilbage, selvom det at hjælpe i sig selv er en gave. Det har også noget med værdighed og selvværd at gøre. Det er ikke spændende altid at være den, der skal hjælpes. Det kan forstyrre balancen i forholdet. Heldigvis er det sådan, at alle kan noget, om ikke andet så lytte, hvis nogen har brug for at få snakket ud om sine problemer og bekymringer. Men mange små opgaver i hverdagen kan gøre livet bedre for både hjælpgivere og hjælpmodtagere. I USA er der store boligområder, hvor man har lavet et point- eller byttesystem for at sikre en vis balance i hjælperiet. Man kan fx få points for at udskifte en pakning i vandhanen, for så derefter at bruge sine points til at få vasket et par skjorter. Det behøver ikke at være hos den, der fik ordnet vandhanen, for vedkommende har måske indtjent sine points et helt andet sted. Det er selvfølgelig en slags sort arbejde, så det er vigtigt at have regler om, at det ikke må tage overhånd. Heldigvis er det nu en accepteret ting, at man gerne må hjælpe sin nabo eller andre i det helt nære samfund, uden at der skrives regninger, for det er vigtigt for det gode naboskab, at vi kan hjælpe hinanden, uden at pungen skal op af lommen. Glæden ved at hjælpe og det derved styrkede gode forhold er nok. Det er guld værd.