Ernæring

Sund sport tilsat fritureretter

Mariagerfjord Kommune satser på at omvende idrætsfolket til en sundere tredje halvleg

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Pølsemixen er en af de grimme modstandere, som frugten og den sunde sportsbolle er oppe imod. Arkivfoto: Torben Hansen

MARIAGERFJORD:Hjertet pumper og musklerne arbejder. Sundheden blomstrer på grønsvær og i idrætshaller. Lige indtil tredje halvleg i cafeteriet. Så står den på fede fritter og franske hotdog med fedttunge varedeklarationer. Nu vil Mariagerfjord Kommune forsøge at strække sundheden længere end til dommerens eller trænerens sidste fløjt. Til efteråret begynder et pilotprojekt i et par udvalgte kantiner i kommunens idrætshaller. Et projekt, der med oplysning og økonomisk opbakning skal give sportsbollen, frugten og grønsagerne en chance over for alt de det usunde slik, sodavand og grillmad. Lige nu arbejdes på den endelige projektbeskrivelse. Samtidig går Marie Garsdal Brøsted fra borgmesterkontoret i gang med at skaffe penge. Hun er fundraiser og søger private firmaer, foreninger og fonde om økonomisk opbakning. Formentlig to idrætshaller får lov at være prøvekaniner i en toårig periode. De får tilskud, så personalet kan uddannes i sund kost. Der skal også bruges penge til, at den sunde mad prismæssigt kan gøres konkurrencedygtig. – Målet er at sætte fokus på den sunde mad og forhåbentligt vise, at det kan betale sig at servere sundt, fordi det giver gladere børn, siger Marie Garsdal Brøsted. Kamp mod traditioner Kostvejleder Annette Hendrup Smith fra Sund By i Mariagerfjord har allerede været på rundtur til de fleste haller for at måle sundhedstilstanden. Her mødte hun Tulip-maden, pomfritterne, parisertoasten, sodavand, kakaomælk, øl og slik. – Vi er oppe imod nogle traditioner, som forældrene giver videre til deres børn: Efter håndboldkampen får man altså en fransk hotdog og en sodavand, konstaterer Annette Hendrup Smith. Men hun tror på, at man kan ændre sportsfolkets spisevaner. Måske ikke så nemt hos mænd i 40'erne som blandt børnene. – Hvis cafeteriet fjerner det usunde og kun serverer sund mad, vil ingen børn efter et halvt år tænke over, at de ikke længere kan få pølser og pomfritter, er kostvejlederen sikker på. Bekymret for økonomien Hun har talt med flere af de ansvarlige for driften af hallernes cafeterier. – Jeg fornemmer, at viljen til at blive sundere er til stede. Men de har svært ved at se, hvordan økonomien skal hænge sammen uden alt det usunde på hylderne, siger Annette Smith. Derfor mener hun, at sundheden skal sejre på nytænkning og bred opbakning fra idrætsforeningerne. Foreningerne skal være med f.eks. ved at servere udskåret frugt og vand efter træningen. Et tiltag der kan finansieres via kontingentet. Idrætsudøverne skal også have adgang til koldtvandsautomater, så de ikke skal kæmpe sig ind til håndvasken i et snavset omklædningsrum for at fylde drikkedunken op. Halkantinen må tænke nyt for at bevare omsætningen. – Hvad med at lilleputholdet med forældre hver tredje torsdag i måneden efter træning samles i hallens kantine til familiespisning med sund mad, siger hun. Flest penge til de sunde De 50.000 kroner, som kommunen spytter i sagen, er hentet fra hallernes lommer, nemlig fra den pulje, som giver driftstilskud til idrætshallerne. Måske byder fremtiden på regulering i det tilskud. – Hallerne er alle selvejende institutioner, der selv bestemmer over deres cafeterier. Men kommunen kan vælge at regulere driftstilskuddet, så haller med sund profil, får mere end de usunde, siger Maria Garsdal Brøsted.