Morsø

Sundby kørte penge ind

Tour de Sundby gav 11.000 kroner til skoleture

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter en time på cyklen lykkedes det deltagerne at samle lidt over 11.000 kroner ind.Foto: Privat

SUNDBY:Der blev trådt ekstra godt til i pedalerne lørdag eftermiddag i Sundby, da Friskolens elever blev udfordret i "Tour de Sundby".

Eleverne var mødt talstærkt op til cykelsponsorløbet, og de havde i ugen op til løbet sørget for personlige sponsorer, som hver ville give et beløb pr. kørt kilometer. Også lærere og forældre kunne deltage i cykelløbet. Omkring kl. 13 gik starten for alle rytterne, som cyklede ud på tre afmærkede ruter i Sundby.

- Der var mest kørsel på asfalt, men der var også udfordringer undervejs, hvor nogle grusveje skulle forceres. Det kuperede terræn sammen med lidt modvind op ad bakke satte desuden konditionen på prøve hos selv de bedste, fortæller Bente Krogh Jensen fra Sundby.

De mindste elever kørte på en afmærket bane i skolegården.

Da de fysiske strabadser var overstået, kunne alle ryttere slappe af og nyde en slush ice, fransk hotdog eller popcorn, mens der blev regnet på sponsorater og kilometer. Det lykkedes stort set alle at nå flere runder end forventet, og således blev der samlet lidt over 11.000 kroner ind.

Pengene går ubeskåret til Sundby Friskole, som hvert år sørger for en tur til Island for sin 7. klasse og som også arrangerer lejrture til de mindre klasser, blandt andet til København.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst