Sundhed ikke selvfølge

"Danmark kæmper for rent vand", lød overskriften. Det burde da ikke være en kamp, men en selvfølge, når vi i forvejen har det.

HELBRED:"Danmark kæmper for rent vand", lød overskriften. Det burde da ikke være en kamp, men en selvfølge, når vi i forvejen har det. På mange områder står vi rigtig langt fremme miljømæssigt, og det kan da ikke være den laveste fællesnævner, vi skal indordne os under. Jeg er efterhånden stærkt i tvivl om værdien af medlemskab af EU, hvor det jo primært handler om magt og få sit eget igennem koste, hvad det vil. Frygten går på, at kemikalieindustrien står bag. Ja, selvfølgelig gør den det, og den er da totalt ligeglad med os mennesker, den har kun ét for øje: at tjene så mange penge som muligt og infiltrere og udøve så stort lobbyarbejde som muligt. Det kunne være fint, hvis medierne dykkede endnu længere ned for at se, hvem står bag kemikalieindustrien. Kunne det mon være medicinalindustrien, som er en af de største magtfaktorer i hele verden, og som på ingen måde tager hensyn til mennesker, og hvor millioner over hele verden dør af bivirkningerne? Jeg synes, det er uhyggeligt med den grådighed, man finder hos de store giganter, men derfor er de selvfølgelig også blevet store. Min egen tanke i sin tid var, hvorfor laver vi ikke en nordisk union. Det havde utvivlsomt været bedre, men et eller andet sted handler det også om fællesskab, men det ser jeg ikke i EU – kun grådighed og slåskampe for at få sit igennem. Diesel er nu dyrere end benzin, og vi må tænke på, at dieselbiler har betalt endnu mere for deres biler og bliver nu straffet. Vi kan selv brødføde os med olie i de nordiske lande, hvorfor skal vi så ud til de arabiske og købe dyrt ind? Jamen, vil økonomer så sige, fordi de jo har svar på rede hånd. Det handler jo om handelsbalancen, osv. Ja, men handler livet reelt ikke om, at borgerne får det så godt som muligt? Jeg ved, det er et stort puslespil. Hvis vi nu køber varer hos dig, så forventer vi også, at du køber fra os, men lad os for en gangs skyld se indad. Lad os da bruge vore egne råvarer, hvorfor skal det bedste kød sendes ud af landet? Vi er et af de lande, der bruger færrest hormontilskud og penicillin til dyrene, men hvad handler vi til gengæld hjem? Vi har det bedste vand, og det skal vi værne om, men vi har den laveste levestandard p.g.a. medicinalindustriens skalten og valmen med menneskers liv, ja, men regeringen tjener så mange penge på medicinalindustrien, derfor sker der slet intet med hensyn til det forebyggelsesprogram, som reelt blev lovet ved valget. I sidste ende ville det give overskud. Hvorfor skal helsekost forbydes? Jo da, kun fordi det er en fare for medicinalindustriens indtjening, for vitaminer giver os jo netop det, der skal til for, at vore kroppe kommer i balance igen og ikke bliver syge. Næsten alle er i underskud ernæringsmæssigt, ellers bliver man ikke syg, men vi bliver påduttet noget helt andet, og vi tror naivt på det. Dyrene får de vitaminer og mineraler, de har brug for at kunne levere varen, og man ved nøjagtigt, hvad der skal til, men mærkværdigvis nok så gælder det ikke for os mennesker. Næh, tag skeen i egn hånd og bliv din egen læremester og tro i hvert fald ikke på de grådige magtgiganter sæt dig ind i, hvad det handler om og kæmp.