Skolevæsen

Sundhed naturligt valg

Sundhed, trivsel, velvære. Mange taler om det, og tiden er inde til, at vi forholder os til

, hvordan fremtidens sundhedspolitik skal skrues sammen. Nutidig sundhed anno 2007 er andet end råkostsalat, vitaminpiller og simpel madpyramide. Sundhed i dag er en langt mere omfattende del af dagligdagen, og det er afgørende, at de sunde tilbud bliver de oplagte, selvfølgelige og bekvemme valg. Indstillingen til sundhed skal nytænkes. Den skal være andet end påbud og forbud ¿ og andet end skrækscenarier, der negativt beskriver, hvad der sker, hvis man ikke er sund. Opfordringen til at leve sundt skal ske, fordi det er behageligt, delikat og energigivende - og ikke, som man ofte ser: fordi fedme, sygdomme og alverdens begrænsninger ellers vil ånde én i nakken. Sundhed skal altså udspringe af lyst ¿ og ikke som en påtvunget fornufts-byrde. For mange kan de vejledende råd om at leve sundt virke uoverskuelige og besværlige, og man kan blive helt forpustet blot ved tanken om - at spekulere på - at tænke på - at overveje - muligheden for - at leve sundere. Tilbuddene og rådene er i dag så mange, at det er tid til, at vi stopper op, tager en dyb indånding og med friske (sunde!) øjne forholder os til, hvordan vi griber fremtidens udfordringer an. Hvad skal fremtidens sundhedspolitik så handle om? Tilgængeligheden er helt afgørende. Hvis de politiske visioner skal kunne realiseres, skal det for borgeren være ligetil at være sund. Sundhed kan hovedsageligt opdeles i disse tre kategorier: 1. Kost 2. Motion 3. Trivsel Ud fra denne opdeling kan politikken realiseres: 1. Vi skal etablere sunde madordninger på arbejdspladserne, i daginstitutionerne og i skolerne. Vi skal væk fra det kedelige faktum, jf. en generel vurdering af den nuværende skolemad i de nordjyske skoler, af ernæringsekspert i NORDJYSKE (8.10.): ¿Skolemaden er for fed, for sød og for fattig på fibre¿. Vores børn skal have det nødvendige brændstof, den vigtige næring og gødning til at klare hverdagen sammen med kammeraterne. På samme måde skal sunde fødevarer, dvs. gennemskuelige råvarer og sunde nemme løsninger i en travl hverdag være fikse og ¿lige til at gå til¿. Det skal være nemt at handle sundt ind uden ¿at falde i¿. 2. Motion og bevægelse skal være en del af alles dagligdag. Det anbefales at røre sig minimum 30 minutter om dagen. Og hvorfor ikke gøre det til en del af skole- og arbejdsdagen, f.eks. en fælles aktivitet i form af en løbetur - enten før, under eller efter skole/arbejde. Det giver oven i købet sammenhold og gladere kammerater/medarbejdere. Vi finder det interessant at gøre disse visioner til praksis ved at gøre dem til en del af overenskomsterne, og som en fast del af skoleskemaet. Fagene hjemkundskab og idræt skal nytænkes, så de kombineres, og der skabes en helhedsforståelse af, hvad sundhed og sund levevis er. 3. Den psykiske trivsel er en mere ukonkret, men ikke en desto mindre vigtig størrelse. Borgerens trivsel er en afgørende faktor for, at de to førnævnte sundhedskriterier kan finde sted. Samtidig er en vigtig pointe, at sund kost og daglig motion netop er med til at skabe trivsel, idet det fysiske helbred og den psykiske sundhed hænger uomtvisteligt sammen. Denne sundhedstanke skal inkorporeres i sundhedspolitikken. Og vi er godt på vej, hvis motion og sund kost bliver en oplagt, selvfølgelige og bekvem del af dagligdagen. Denne nødvendige forståelse og de beskrevne rammer for borgernes dagligdag er således afgørende for, at både børn og voksne, såvel ude som hjemme, kan leve sundt. Sundhed skal være smag for livet. Sundhed skal være det naturlige valg.