Sundhed samlet i centre

Sundheds- og omsorgsudvalg opererer med snarlige byggeplaner

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Havnen er stadig et godt bud - ikke bare på et genoptræningscenter, men eventuelt også et egentligt sundhedscenter i Hadsund. Arkivfoto: Lars Pauli

Tankerne om at nyopføre to centrale sundhedshuse i Hadsund og Hobro lever i bedste velgående. På lidt længere sigt handler det om at samle en lang række sundhedstilbud som praktiserende læger og fysioterapeuter til genoptræning under samme tag både i øst og vest. Henholdsvis i Hadsund og i Hobro. Men allerede her og nu går udvalget med snarlige byggeplaner. Dels vil man flytte Sundhedscentret i Brogade med Sund By butik, genoptræning og hovedkvarter for dagplejen til anden lokalitet i Hobro. Lejemålet i Brogade 3 er opsagt, og en placering bag den gamle Teknisk Skole i Vestergade 37 er allerede nævnt. Men andre muligheder undersøges også. For Hadsunds vedkommende påtænker udvalget for sundhed og omsorg enten at nyopføre et genoptræningscenter på havnen nær TripTrap - eller at ombygge det lukkede Hotel Hadsund til formålet. Om netop hotelløsningens muligheder vil arkitekt Leif Høgh, Mariager, i forlængelse af byrådsmødet torsdag 25. marts orientere de folkevalgte.