Hun startede for at få et frirum. Nu har det taget magten over hende - og mange andre unge
Selvskade ses hos flere og flere børn og unge, helt ned i folkeskolealderen. For cirka 20 procent ender det med at få alvorlige konsekvenser
Opdateret 30. maj 2024 kl. 08:30
Dette er en artikel i serien "Tabt i systemet", hvor Nordjyske sætter fokus på de konsekvenser, som mistrivsel blandt børn og unge kan ende med. Ikke kun for dem selv, men også for deres forældre. Og hjælpen, den er langt væk.
Det begyndte i det små, da hun var 13 år.
Det var en hurtig og effektiv måde at fjerne smerten i hovedet for en stund.
Den smerte, som hun havde svært ved at sætte ord på. Den smerte, som ingen rigtig forstod.
I en artikelserie sætter Nordjyske fokus på børn og unge i mistrivsel - og hvilke konsekvenser det kan få, hvis ikke de får den rette hjælp og støtte. Blandt andet en selvskadende adfærd.
Der er mange fordomme og myter om selvskadende adfærd, og derfor har vi valgt at fortælle om, hvad disse har af betydning for behandlingen af børn og unge, som selvskader.
Detaljerne i artiklen kan virke voldsomme, men vi vurderer, at det er vigtigt at forstå, hvordan adfærden foregår - og hvorfor den foregår.
Men når hun skar sig selv i arme eller lår, mærkede hun, hvordan den fysiske smerte gav hende en lettelse i hele kroppen. Især i hovedet.
I starten var det overfladiske snitsår. Men så begyndte det at eskalere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
