Sofie Løhde, må jeg bede om din opmærksomhed og om forskud på de 5 milliarder, som du har lovet vil tilflyde det danske sundhedsvæsen fremadrettet. 

I årevis er borgerne, sundhedspersonalet og lokalpolitikere blevet tudet ørene fuld af varsler om fremtidige udfordringer. Vi vil blive udfordret på kapacitet i sundhedsvæsenet, bl.a. fordi befolkningssammensætningen i Danmark ændre sig. Vi bliver flere ældre og dermed flere mennesker med skavanker og sygdomme. Multisygdom - flere kroniske lidelser hos den enkelte borger - er noget som specifikt udfordre sundhedsvæsenet.

Nå, ja og vel borgerne allermest.

Sundhedsøkonom Jakob Kjeldberg har længe turneret rundt til regioner og kommuner med sine dynamiske befolkningskurver, som viser hvordan antallet af ældre borgere stiger nærmest i takt med at den arbejdsdygtige befolkning falder. Lokalpolitikere har sukket og vridt hænder, og forsøgt at finde lavthængende frugter, som ville kunne afbøde faldet fra Sundhedens tinder.

Og det er her jeg må bede om ministerens opmærksomhed. Det som længe har luret i kulissen.. det er ikke længere fremtiden.. det er nu.

Og her vil fru ministeren måske sige… “hav’ tålmodighed vi er jo i gang med at finde løsninger”.

Ja, ja, sundhedsstrukturkommissionen tænker, så det knager, og imens venter patienter og sundhedspersonale på, at de skal komme op med et eller flere geniale løsningsforslag til hvordan vi får danskernes sundhed på sporet igen. Men mens de tænker  - og i øvrigt har udskudt deres anbefalinger -så brænder sundhedsvæsenet sit lys i begge ender.

Levealderen i Danmark er fortsat støt stigende. 

En gennemsnits kvinde kan regne med at blive godt 83 år og for mænd er der knap 80 fødselsdage at se frem til. Jo ældre vi bliver jo større er risikoen desværre for alvorlig sygdom, og for flere samtidige kroniske lidelser. 

Det er ikke nogen overraskelse, at almindeligt slid på kroppen i samvirke med danskernes hang til “det gode liv” fører til kroniske sygdomme hen af vejen. Samtidig stiger antallet af behandlingstilbud, bedre medicin og flere screeninger. Tilsammen har det gjort at danskerne bliver gamle på trods og ikke fordi. Hermed mener jeg, at vi langt fra i tilstrækkelig grad selv bidrager til at holde os sunde langt op i alderdommen. 

Dette tør jeg skrive da jeg jo selv er ud af en stor årgang, 1967,  hvor skavankerne efterhånden også melder sig og de store årgange begynder at fylde op i venteværelser og ambulatorier, både i det nære sundhedsvæsen og på hospitalerne.

Fremtiden er ikke at sundhedsvæsenet fremadrettet kommer under pres. Fremtiden er nu. Sundhedsvæsenet er under maximalt pres og vi smører vores ressourcer tyndere og tyndere over mere og mere brød.

Penge er ikke alt. Langt fra endda. 

Men hvis regeringen med sundhedsministeren i spidsen vil have at vi i sundhedsvæsenet skal kunne følge med den udvikling som demografien dikterer, så er der også brug for en stor økonomiske indsprøjtning, så vi kan opslå stillinger og ansætte de veluddannede mennesker som faktisk findes derude.

Regeringen har selv et bud på at vi bør øge antallet at praktiserende læger betragteligt. Fantastisk ide. Sæt i gang ! Men samtidig mangles der personale på sygehusene. Den ene sparerunde efter den anden tvinger afdelinger til at have vakante stillinger blandt både læger og plejepersonale. Kunstig intelligens (IA), som sundhedsministeren roser til skyerne, er en del af løsningen. 

Men bestemt ikke hele løsningen. 

Manglen på økonomi gør også at visioner og fremsynethed i sundhedsvæsenet må vige for brandslukning og spareøvelser. Senest har vi her i Region Nordjylland set hvordan det veganske madtilbud til patienterne blev sparet væk, sundhedspersonalets arbejdsstrømper er også røget med i sparerunden, og senest er det rene lejepapir på undersøgelseslejer skrottet.  

Det er bare ikke særlig visionært.

Så kære Indenrigs og Sundhedsminister; mens vi venter på Sundhedsstrukturkommissionen og på regerings dom over Sundhedsdanmark… så send flere penge og gør det snart.