Sundhedsforsikring på vej ind i overenskomster

København, søndag Af Anders T. Damgaard, Ritzau De private sundhedsforsikringer er på vej ind i de kollektive overenskomster. De 60.000 ansatte i landets banker og forsikringsselskaber kan meget snart blive de første med en kollektiv overenskomst, der giver dem mulighed for at springe de offentlige ventelister over og blive behandlet gratis på privathospitaler og klinikker. Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bekræfter, at parterne vil undersøge muligheden for at gøre sundhedsforsikringer til en kollektivt ordning for de ansatte i finanssektoren, når de om kort tid indleder forhandlingerne om en ny overenskomst for området. - Jeg anser det for overvejende sandsynligt, at sundhedsforsikringerne kommer med i den ny overenskomst, hvis vi altså kan blive enige med arbejdsgiverne om den rigtige pris og den rigtige model for, hvordan det skal implementeres. I forvejen har vi jo 17.000 medlemmer i Danske Bank, der allerede har en arbejdsgivertegnet sundhedsforsikring. Det er oplagt, at brede det ud til resten af sektoren, siger formanden for Finansforbundet, Allan Bang. Hos arbejdsgiverne skjuler man ikke, at sundhedsforsikringerne også er i virksomhedernes interesse, fordi de kan nedbringe ventetiden og dermed også sygefraværet i forbindelse med sygdom hos medarbejderne. - Vores holdning til at indlemme sundhedsforsikringerne i den kollektive overenskomst er positiv, hvis det altså kan holdes inden for en fornuftig overordnet økonomisk ramme, siger direktør i FA, Steen A. Rasmussen. De ansatte i finanssektoren er i forvejen forsikret ved kritisk sygdom gennem deres overenskomst. Det betyder, at de får udbetalt et beløb på 100.000 kroner, hvis de bliver ramt af en livstruende sygdom. Sundhedsforsikringerne udløser ikke på samme måde et kontant engangsbeløb, men giver derimod medarbejderne garanti for hurtig behandling uden om det offentlige sygehussystems ventelister. Omkring 250.000 danskere er allerede dækket af en sundhedsforsikring via deres arbejdsplads, men det vil være et stort gennembrud for sundhedsforsikringerne, hvis de nu også bliver et element i en af de store kollektive overenskomster på lige fod med gruppelivsforsikringer og pensionsordninger. I forsikringsselskaberne gnider man sig da også allerede i hænderne. - Der er ingen tvivl om, at det vil sætte yderligere turbo på salget af sundhedsforsikringer, der i forvejen er vores hurtigst voksende forretningsområde. Kommer de først ind i en af de store kollektive overenskomster som for eksempel finanssektorens, kan det hurtigt brede sig og blive et krav fra andre store lønmodtagergrupper, siger Per Guldbrandsen, der er direktør for Tryg Rejse og Sundhed. Fagbevægelsen har hidtil vægret sig ved de private forsikringsordninger af frygt for, at de vil undergrave det offentlige sundhedssystem og splitte befolkningen op i dem, der har råd til at forsikre sig mod sygdom, og dem der ikke kan få behandling, fordi de står uden for arbejdsmarkedet. - Man kan være for og imod af ideologiske grunde. Personligt håber jeg, at det vil lykkes at nedbringe ventelisterne, så de private sundhedsforsikringer med tiden bliver overflødige. Men hvis medlemmerne vil have dem nu, bliver vi jo nødt til at forholde os til det. Og flere af pensionskasserne har jo også allerede private sundhedsforsikringer på tilbudshylderne, siger Allan Bang. En sundhedsforsikring koster i dag typisk mellem 1200 og 1500 kroner. De er blevet ekstra interessante for lønmodtagere, efter at arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer fra årsskiftet 2002 blev skattefritaget. I begyndelsen var det mest virksomhedernes nøglepersoner, der blev dækket via en sundhedsforsikring. Og forsikringerne er stadig mest udbredt for de høje indkomstgrupper. Blandt folk med en årsindkomst på over 600.000 kroner er 40 procent sundhedsforsikret af deres arbejdsplads, mens det gælder hver tredje med en indkomst mellem 500.000 og 600.000 kroner. Men det billede vil ændre sig, i og med at loven om skattefrihed kræver, at arbejdsgiveren tilbyder forsikringen til samtlige medarbejdere uanset uddannelse og stillingskategori, vurderer Per Guldbrandsen. Dækningen kan alene begrænses ud fra anciennitet og antal arbejdstimer. For eksempel kan arbejdsgiveren vælge at begrænse dækningen, så medarbejdere først vil være dækket efter to års ansættelse eller med en ugentlig arbejdstid på minimum 37 timer. /ritzau/

Forsiden