Sundhedsfremme - ny kurs, tak

Netop nu sker der rigtig meget i sundhedsvæsnet. Kommunalreformen er lige trådt i kraft, og den giver kommunerne et større ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse.

Ernæring 10. marts 2007 20:02

Sundhedsstyrelsen har i øjeblikket en rapport om fremtidens akutberedskab i høring, og den lægger op til en klar centralisering. Her i Nordjylland hører det akutte beredskab til en af de store brikker i det puslespil, der hedder fremtidens sygehusstruktur, og som netop nu lægges. Og lige foran os venter der en Kvalitetsreform. Men ét område halter bagefter, - nemlig sundhedsfremme og forebyggelse. Regeringens ambitioner er alt for små, når det handler om sundhedsfremme og forebyggelse. Indsatsen er for sporadisk og der afsættes for få penge til området. Derfor er der brug for en ny kurs i sundhedspolitikken. Vi skal have et sundhedsvæsen, der fremmer borgernes sundhed og forebygger sygdomme meget mere systematisk end i dag. Et sundhedsvæsen, der tager fat på problemerne, inden de opstår. I Dansk Sygeplejeråd har vi konkret set på, hvor mange borgere, der vil have livsstilssygdomme i en kommune med 50.000 indbyggere – dvs. en typisk dansk kommune efter det nye Danmarkskort. De tal, jeg her præsenterer, vil stort set gælde for den gennemsnitlige nordjyske kommune, der har godt 52.000 indbyggere. Så jeg overdriver ikke, når jeg siger, at de nordjyske kommuner i gennemsnit hver har: Ca. 20.000 overvægtige borgere, hvoraf ca. 3800 er svært overvægtige Ca. 10.000 rygere, hvoraf 5700 er storrygere Ca. 4700 borgere med et alkoholforbrug, der ligger over anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen (højst 21 genstande for mænd pr uge og højst 14 genstande for kvinder). Heraf vil næsten 2.000 have et misbrug. Knap 17.000 voksne får ikke motion nok Derfor anbefaler Dansk Sygeplejeråd en målrettet indsats inden for de fire områder: Kost, Rygning, Alkohol og Motion, blandt fagfolk forkortet til fire KRAM risikofaktorer. Når vi ser på de fire risikofaktorer er der kun én konklusion: Befolkningen har massive sundhedsproblemer på grund af vores livsstil Desværre har Danmark også ondt i folkesundheden på andre områder. De otte mest almindelige folkesygdomme lægger beslag på størstedelen af ressourcerne i sundhedsvæsnet. Gennemsnitskommunen i det nordjyske – med godt 52.000 indbyggere – vil ifølge vores udregning have 2000 borgere med hjertesygdomme. 2000 med rygerlunger. 2000-3000 med type 2-diabetes. 6000 med psykiske sygdomme eller alkoholmisbrug. 8000 med langvarige muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt eller rygsygdomme. 3000 med knogleskørhed. 8000-10.000 med overfølsomhedssygdomme, heraf ca. 3.000 med astma. Mere end 2000 borgere med kræft. Jeg synes, at tallene taler deres eget sprog: Vi har brug for en ny kurs, når det gælder folkesundhed. Og Dansk Sygeplejeråd har et bud: Vi har anbefalet Folketinget at vedtage en national handleplan for sundhedsfremme og forebyggelse. En plan med en samlet, forpligtende strategi, der sikrer en målrettet, langsigtet og systematisk indsats. Lidt populært kan man sige, at der er alt for meget ’kan’ og alt for lidt ’skal’, når det handler om regeringens sundhedsprogram ”Sund hele livet” Der er for meget frivillighed. Og derfor er der brug for en ny kurs. En national handleplan tager ikke initiativet fra regioner og kommuner. Tværtimod. Det er lokalt og regionalt at borgernes sundhed skal forbedres. Her i Nordjylland véd vi heldigvis meget om at forebygge i kraft af de sundhedsaftaler, som amtet lavede med de daværende kommuner. Vi har med andre ord et godt fundament at bygge videre på, men der er sørme plads til forbedringer! Men hvis det skal lykkes at forbedre folkesundheden markant, har vi altså brug for en samlet, national plan, - en ramme at handle ud fra. Regeringen har på dette års finanslov tildelt kommunerne 200 millioner kroner til sundhedsfremme, generel forebyggelse og forebyggelse i trafikken. Det beløb svarer til 36-37 kroner pr indbygger. Det batter ganske enkelt alt for lidt. Dansk Sygeplejeråds nationale handleplan vil i hvert af årene 2007-2011 bruge i gennemsnit 1,6 milliarder kroner mere til sundhedsfremme end i dag. Eller knap 300 kroner mere pr. borger, så vi kan slå ind på en helt ny kurs, en forebyggende kurs. Spørgsmålet er om de nordjyske politikere tør tænke langsigtet og tør satse. Jeg håber, at de vil vise mod, når budgetterne for næste år skal lægges efter sommerferien. De kan hente konkrete ideer til den kommunale indsats både hos Det Nationale Råd for Folkesundhed – pjecen ”Giv borgerne et KRAM” – og i Dansk Sygeplejeråds handleplan ”Forebyggelse ER fremtiden”.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...