Sundhedshus tager form

Et fælles hus for Østervrå-områdets faggrupper inden for sundhedssektoren er snart en realitet med Østervrå Sundhedshus, der nu er så langt fremme, at borgerne for lov til at kigge indenfor murene.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Østervrå Sundhedshus tager for alvor form. Her et kig ind i det 700 kvm. store hus, hvor der bliver fælles venteværelse. Foto: Åse Bakland

Sundhedshuset er placeret på en grund ved Hjørringvej, hvor der tidligere har været tømmerhandel. Et ambitiøst projekt, som to lokale private bygherrer - René og Thorkild Karlsen, Karlsen Byg og Karlsen Total Byg står bag, Læge Torben Lemminger og tandlæge Kirsten Steffensen begge Østervrå flytter ind i to tredjedele af sundhedshuset, fortæller Thorkild Karlsen. - Og i øjeblikket forhandler vi med en fodterapeut, men vi er naturligvis åbne overfor alle andre om at leje sig ind i huset. Det kunne f.eks. være øjenlæge, kiropraktor eller områder for terapibehandlingsformer, siger bygherren. Både læge og tandlæge har været med til at planlægge indretningen af det godt 700 kvm. store hus, hvor der blandt andet bliver et fælles venteværelse, og individuelle receptioner for husets faggrupper. På 1. sal er der opført fire lejligheder. Huset ventes at stå færdigt til årsskiftet, men projektet er allerede så langt fremme nu, at det er muligt at danne sig et rigtig fint indtryk af, hvordan det kommer til at fungere fremover. I eftermiddag - fredag - er alle interesserede velkomne til at kigge forbi på Hjørringvej. Bygherrerne René og Thorkild Karlsen samt læge Torben Lemminger og tandlæge Kirsten Steffensen vil være til stede, så der bliver rig lejlighed til at stille spørgsmål og blive vist rundt i det flotte byggeri.ÅB