Arbejdspladser

Sundhedsordninger på vej

{ En række nordjyske virksomheder har en ganske særlig julegave til medarbejderne: En sundhedsordning. Det er firmaet Aktiv Livsstil i Hjørring, som opretter en række sundhedsordninger med nordjyske virksomheder efter, at firmaet har indgået i et nyt samarbejde om at være kompetencecenter under Ebeltoft Kurcenter. Sundhedsordningerne er afhængige af virksomhedernes behov, men de kan omfatte alt fra stresshåndtering, motion over rygestop til sundhedstjek af medarbejderne. Pia Luther og Britta Lorentzen, som driver Aktiv Livsstil, skal endvidere som livsstilskonsulenter støtte de mennesker, som har tabt sig meget under et ophold på Ebeltoft Kurcenter.