EMNER

Sundhedsportal på nettet

Sammen med region og alle kommuner i Nordjylland opfordrer Frederikshavn Kommune, sundhedsfolk og borgere til at finde information og vejledning på nettet, når den står på rygestop, mere motion, fravalg af alkohol og forbedring af kosten

Den nye sundhedsportal - www.nordjysksundhed.dk - viser vejen til samtlige kommunale og regionale tilbud om sundhedsfremme og forebyggelse i Nordjylland, og sundhedsportalen kommer på et tidspunkt, hvor alle - både borgere og det offentlige - har stor fokus på livsstil og forbedring af levevis. - Vi forventer, at portalen kan medvirke til at skabe større synlighed om kommunens forebyggende sundhedstilbud såsom rygestop- og kostkurser og hele viften af rehabiliteringstilbud til borgere med en kronisk sygdom, siger ledende sundhedskoordinator Britta Olsson. Sundhedsportalens styrke er, at den er udviklet, så alle kan bruge den. Den bliver både et konkret redskab for sundhedsinformation mellem sygehuse, kommuner og praktiserende læger men alle borgere, der er interesseret i sundhed, kan læse og gøre tanke til handling på hjemmesiden.