Sundhedspris med fokus på alkohol

Hæder og penge til tre rollemodeller i at omgå alkohol med omtanke - brug for skærpet indsats over for især unge

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen omgivet af årets prismodtagere: Til venstre de tre pædagogstuderende og sølvvindere Malene Dyhrmann Nielsen, Katrine Kirk og Agnethe Kortegaard. Fra højre er det guldvinderne fra Vadum repræsenteret ved Lars Skau og Gitt

Rådmand Thomas Kastrup-Larsen omgivet af årets prismodtagere: Til venstre de tre pædagogstuderende og sølvvindere Malene Dyhrmann Nielsen, Katrine Kirk og Agnethe Kortegaard. Fra højre er det guldvinderne fra Vadum repræsenteret ved Lars Skau og Gitt

En alkoholfri fest for unge, tre pædagogstuderende samt en ægte ildsjæl blev årets modtagere af Aalborg Kommunes sundhedspris. Prismodtagerne blev hædret onsdag, hvor rådmand Thomas Kastrup-Larsen, sundhed og bæredygtig udvikling, havde fornøjelsen af at overrække diplomer - og ikke bare det men også sammenlagt 50.000 kroner - til de tre rollemodeller i det at omgå alkohol med omtanke. Guld til lyserøde pingviner Guldprisen på 25.000 kroner gik til Pink Penguins Party ved håndboldafdelingen i Vadum IF. Det er alkoholfrie fester for unge mellem 13 og 17 år. I begrundelsen for at give en pris herfor lægges der vægt på, at arrangørerne har været med til at påvirke og ændre holdninger hos unge og forældre i forhold til de omstændigheder, ungdomsfester arrangeres under. Sølv til pædagogstuderende Sølvprisen og 15.000 kroner gik til de tre pædagogstuderende Malene Dyhrmann Nielsen, Katrine Kirk og Agnethe Kortegaard. De har arbejdet intensivt med udviklingshæmmede og deres misbrug. Engle på vagt Bronzeprisen og 10.000 kroner gik til David Lundsten for hans arbejde med unge i projekt Act:Ung via den Apostolske Kirkes Børne- og Ungdomsforening. David Lundsten arbejder med unge mellem 18 og 25 år, og alle aktiviteter er uden alkohol. Han iværksatte desuden projekt Englevagt ved årets karneval, hvor 120 unge var til stede i Aalborg og hjalp berusede unge karnevalsgæster. Aalborg drikker for meget Der er en grund til, at årets sundhedspris sætter fokus på alkohol. For mens det går fremad med sundhedsindsatsen på områder som kost, rygning og motion, viser tallene for alkohol, at der stadig er store udfordringer i Aalborg. Antallet af borgere, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er klart højere i Aalborg end i Region Nordjylland som helhed. Og det er de unge mellem 16 og 24 år, der har det største forbrug.