Sundhedsprofiler blev et hit

Sundhedsprofiler på arbejdspladserne kan hjælpe til at gøre en ende på brokkerier og sladder. Det viser et projekt, som Hjørring Kommune har gennemført på blandt ansatte i ældreplejen.

Sygeplejerske Annemarie Frandsen har været tovholder på projektet om sundhedsprofiler. Foto: Henrik Louis

Sygeplejerske Annemarie Frandsen har været tovholder på projektet om sundhedsprofiler. Foto: Henrik Louis

Projektet viser også, at de ansatte fremmest gerne have anerkendelse. Og lære at give ros. De vil også gerne have præciseret, hvornår de har pauser, og så vil de meget gerne have faglige input. Blandt andet vil de gerne lære at bruge de pda-computere, som de allerede anvender i dag. Det er nogle af de vigtigste hovedresultaterne i et stort projekt, som kommunens Center for Sunde Arbejdspladser har gennemført de sidste måneder. Projektet har givet 100 medarbejdere tilbud om en individuel sundhedsprofil. - Det har været rigtigt godt. Det har gjort mig bevidst om, hvad min sundhed betyder for hele arbejdspladsen. I min branche er vi så gode til at give omsorg til alle mennesker - men vi tager os ikke tid til at se, hvordan vi selv har det, siger Dorthe Winther, som er social- og sundhedsassistent på Smedegården i Bindslev, og en af dem, der har været med i pilotprojektet. I alt fire forskellige grupper har været med i projektet. Både forskellige vagter og forhold har været repræsenteret. Deltagerne har fået halvanden times samtale med en af sygeplejerskerne fra centret. De har fået målt kondition, vægt, kulilteindhold og fedtprocent. Og så er de blevet spurgt om alt fra trivsel på arbejdet og hjemme, fritidsinteresser, kropsopfattelse, kost over rygning og til motion. Plus alt det andet, man er kommet til at tale om. jane.buenemann@nordjyske.dk