Sundhedsteknologi med masser af job

Universitet, sygehus og virksomheder som fødselshjælpere for nye arbejdspladser

Aalborg 1. februar 2003 07:00

AALBORG: Bortset fra medicinalfirmaer som Novo og Lundbeck opfattes Danmark sjældent som specielt stærk inden for sundhedsteknologi. Men med en årlig produktion af medicin, medicinsk udstyr og edb til sundhedssektoren på 1947 kr. pr. indbygger - dobbelt så meget som i USA - er vi faktisk det land i verden, der klarer sig bedst på dette felt. Og den medicinske sektor er samtidig inde i kraftig vækst, har stort overskud og imponerende eksport. Med afsæt i denne overraskende oplysning gav lektor Johannes J. Struijk fra Institut for Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet på en ingeniørkonference forleden et indblik i de muligheder, som en satsning på hele biomedico-området rummer for Nordjylland. - Og I årevis har der været talt om sundhedsteknologien som den oplagte afløser for telekommunikationen som vækstindustri, men først nu, blandt andet efter opgraderingen af Aalborg Sygehus til universitetshospital, er der for alvor ved at komme kød på de mange visionære tanker. I mange år har forskellige forskningsgrene på universitetet, ikke mindst Center for Sansemotorik, været rettet direkte mod den medicinske verden, men først med etableringen af Institut for Sundhedsteknologi og en række tilknyttede aktiviteter har man for alvor fået indtrykket af de muligheder, der ligger i et samarbejde mellem sygehus, universitet og erhvervsliv om udvikling af et medicoteknisk speciale i Nordjylland. Endnu er der på virksomhedssiden ikke tilstrækkelig volumen eller "kritisk masse" (= omsætning, aktiviteter) til at udløse store investeringer, men alle involverede tror på, at det kommer. Til gengæld er instituttet med 110 ansatte blevet et forskningsmæssigt kraftcenter, hvor enkelte forskere gang på gang gør sig bemærket på det internationale plan, senest var det japansk-canadiske Ken Yoshida, der modtog en forskerpris på 400.000 kr. for sin indsats inden for nerveforskning. Oprettelsen af Institut for Sundhedsteknologi har samtidig været den udløsende faktor for, at der nu er etableret to nye kandidatuddannelser for ingeniører i sundhedsteknologi med et voksende antal nye studerende (2000: 32, 2001: 43, 2002: 52). - Og det særlige ved disse nye uddannelser er naturligvis, at de indrager helt nye faglige discipliner som fysiologi og anatomi ved siden af de mere traditionelle ingeniørfag. Eller sagt på en anden måde: den menneskelig krop har hidtil ikke været dækket af noget enkelt fagspeciale, og derfor kalder det på tværgående samarbejde, siger Johannes J. Struijk. Det internationale islæt ved instituttet har samtidig spillet en afgørende rolle for udviklingen. Forskerskolens internationale forskeruddannelse har i øjeblikket 45 ph.d.-studerende, og langt over halvdelen er udlændinge, hvilket siger noget om det ry instituttet har fået ude omkring, og dets tiltrækningskraft er yderligere anerkendt af EU, som har givet det titel af et såkaldt Madame Curie Training Site. Ved forskningscentret Health'n'Techn Research Center - som også har karakter af en slags udstillingsvindue til hospitalsverdenen og erhvervslivet - er der aktuelt 70 projekter på banen med partnere som Siemens, General Electric, Roche Diagnostics, Meditronic, Novo og Radiometer. Og som den sidste krølle på halen er i et samspil mellem universitet, offentlige myndigheder og erhvervsliv dannet organisationen SCIL - Science and Innovation for Living - med det formål at arbejde frem mod en nordjysk kompetenceklynge i stil med det man i dag kender inden for telekommunikation.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...