Sundhedstjek på nettet

Gå dine kost- og motionsvaner efter i sømmene. Med et nyt “test-dig-selv kostkompas” på nettet kan man få svar på, hvor godt man lever op til de officielle kost og motionsanbefalinger - de 8 kostråd. Mange har svært ved at finde ud af, hvad de skal spise og i hvor store mængder. Og endnu flere har vanskeligt ved at omsætte viden til praksis. Det skal den nye test være med til at rode bod på. “Test-dig-selv Kostkompasset” giver konkrete og individuelle råd og tips til sundere livsstil. Kompasset vil blandt andet vide, at en gennemsnitsdansker kan tabe syv kilo på et år, blot ved at erstatte sukkersødet sodavand med vand. “Test-dig-selv kompasset” findes på www.altomkost.dk.