Sundt løb i plantage

Fjerritslev 15. september 2002 08:00

FJERRITSLEV: Sund By Butikken i Fjerritslev havde i går arrangeret et lille orienteringsløb, der var sidste arrangement i forbindelse med butikkens 10 års jubilæum. Løbet fandt sted i Kollerup Plantage og var tilrettelagt i samarbejde med St. Binderup Orienteringsklub. Der var 35 deltagere fordelt på 10 familier, og aldersmæsigt var der stor spredning i feltet, idet yngste deltager kun var tre måneder og den ældste 62 år. Orienteringsløbet var tilrettelagt som et motionsløb, hvor alle kunne deltage og strakte sig over et par kilometer i luftlinie, men til fods blev det til knap tre kilometer, fortæller Lise Skjærbæk fra Sund By Butikken. Reglerne var lavet, så alle havde en chance for at vinde - det var ikke nødvendigvis dem, der kom først over målstregen. Vinder var derfor familien Kristensen, Fjerritslev, der omfattede mor, far, datter samt en onkel. De kom i mål efter 16 minutter. Nummer to blev familien Nielsen, Fjerritslev, der omfattede far, mor og tre børn, hvoraf den yngste var otte år.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...