Sundt og sjovt

PETER QVORTRUP GEISLING, kendt som tv-læge, vil torsdag aften underholde og give gode råd om sundhed ved et foredrag i Farsø. Arkivfoto

PETER QVORTRUP GEISLING, kendt som tv-læge, vil torsdag aften underholde og give gode råd om sundhed ved et foredrag i Farsø. Arkivfoto

FARSØ:Det handler om sundhed, men på en sjov måde, når tv-lægen Peter Qvortrup Geisling torsdag aften, 15. januar, holder foredrag i Dronning Ingrid Hallerne i Farsø. Det er Sparekassen Farsø, der inviterer til det gratis arrangement. - Vi blev i 2008 kåret som Danmarks sundeste private virksomhed af Dansk Firmaidræt, og det, mener vi, er en god anledning til at lave et både sundt og underholdende arrangement for alle, siger sparekassedirektør Mogens Jensen. Forud for foredraget vil sparekassen, Dansk Firmaidræt og Vesthimmerlands Sundhedscenter byde alle interesserede velkommen i sundhedscaféen, hvor man kan få målt sit kolesteroltal og blodtryk, kondital og fedtprocent og i øvrigt blive inspireret til en sundere livsstil. Overskriften for Peter Qvortrup Geislings underholdende foredrag er ”Stress af med tv-lægen”,. Han vil sætte fokus på kost, rygning, alkohol og motion, men også på livets mere bløde sider.