Sunket skib i Agger Havn lækker olie

Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Falck i Hurup rykkede ud for at få has på en begyndende olieforurening.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Et sunket skib i Agger Havn førte onsdag eftermiddag til en større indsats fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Falck i Hurup, da der sivede olie ud fra skibet. Foto: Peter Mørk

Et sunket skib i Agger Havn førte onsdag eftermiddag til en større indsats fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Falck i Hurup, der rykkede ud for at få has på en begyndende olieforurening. Ifølge indsatsleder Bent Christensen fra Falck i Hurup, sank skibet for en par dage siden. Men problemerne opstod først, da en hydrauliktank sprang og der begyndte at sive olie. Indsatsen gik ud på at save en 100 meter lang og 50 centimeter bred rende ud i den op til 60 cm tykke is i havnen. Herefter ville man lægge en flydespærre ud i renden for at inddæmme olieforureningen.