Super Bowls MVP vil have ny kontrakt hos Ravens

Joe Flacco har tænkt sig at forlænge opholdet hos Baltimore Ravens, hvor han har været i fem år.

4. februar 2013 20:28 - Opdateret 4. februar 2013 20:29

Super Bowls MVP vil have ny kontrakt hos Ravens

Natten til mandag dansk tid blev Joe Flacco kåret som den bedste spiller, MVP, efter årets Super Bowl.

Baltimore Ravens-quarterbacken var en af hovedarkitekterne bag sejren, da Ravens vandt 34-31 over San Francisco 49'ers i New Orleans.

Joe Flacco er imidlertid uden kontrakt for næste sæson, men han vil gerne forlænge sin kontrakt med Super Bowl-vinderne.

- Jeg er ret optimistisk, men hvem ved? Der kan ske så mange skøre ting med de her kontrakter, det har vi set før, men det er en fantastisk organisation, siger Joe Flacco om Baltimore Ravens.

Den 28-årige Joe Flacco har været startende quarterback for Baltimore Ravens, siden han kom til klubben i 2008.

- Jeg elsker at være i Baltimore, det er en dejlig by. Så jeg forudser egentlig ikke nogen problemer, siger han om kontraktsituationen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...