Super Spar Saltum gør plads til sig selv

Købmand Rikard Andersens opkøb giver huller i husrækken, her ved apoteksudsalget på Tinghøjgade.

Købmand Rikard Andersens opkøb giver huller i husrækken, her ved apoteksudsalget på Tinghøjgade.

SALTUM:Der sker store forandringer i bybilledet i Saltum for tiden. Købmand Rikard Andersen, Super Spar, er ved at gøre klar til at fremtidssikre byens supermarked. Indtil videre er tre ejendomme opkøbt og de har alle måtte lade livet for i første øjeblik at gøre plads til tiltrængte parkeringspladser. De tre ejendomme var alle placeret nord for apoteket, de to lå på det, der gik under navnet Bakkedraget og den sidste ejendom havde adresse på Tinghøjgade. Efter de to ejendomme på Bakkedraget er nedlagt, findes gadenavnet ikke længere i Saltum. Rikard Andersen har også opkøbt de to apoteks ejendomme og den nyeste må lade livet, mens den ældste bygning skal bevares til apoteksudsalg og andet erhverv. Hvad planerne ellers indeholder for de nedlaget matrikler, vil Rikard Andersen endnu ikke løfte sløret for, da de endelige godkendelser ikke foreligger. Men han vil godt sige så meget, at det aggressive opkøb af naboejendomme er sket med henblik på en udbygning af den eksisterende forretning.

Forsiden