Super start i Thy

Dennis Petersen fra Thy Motor Sport Karting fik en topplacering lørdag, men udgik i søndagens finale.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gia Cavaluca fra Italien var en af de udenlandske kørere, der var til start på banen ved Tved.

Løbsserien Dansk Super Kart kom i weekenden godt fra start på Thy Karting center, hvor godt 100 kørere kæmpede om placeringerne i de tre forskellige klasser. Dansk Super Kart er Danmarks mest prestigefyldte løbsserie indenfor karting, så det var Danmarks allerbedste kartkørere samt enkelte deltagere fra Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og Italien, der havde sat hinanden stævne i Thy. Der blev dystet i tre forskellige klasser, og lørdag blev første afdeling af Dansk Super Kart kørt, og det blev fulgt op af anden afdeling søndag. Dennis Petersen stod for Thy Motor Sports bedste placering, og det var i klassen KZ. Han blev lørdag nummer fire i finalen, og søndag havde han hurtigste tid i tidskørslen. I kvalifikationsheatene til søndagens finale blev han nummer to i begge heat, og samlet blev i heatene også til en andenplads kun slået af Henrik Lilje, der har vundet klassen de seneste fire år i træk. Dermed startede han som nummer to i finalen, men han måtte se sig kørt af banen i starten, og det lykkedes ham ikke at komme tilbage på banen og fuldføre løbet. Lørdag var der også en fin placering til TMSK i klassen KF3, hvor Kasper Larsen fik en femteplads i finalen. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad mandag