Superbil mod F-16 i Aalborg

Racerkører i Lamborghini Aventador skal køre om kap mod kampfly torsdag.

Nicolas Kiesa skal køre i en Lamborghini Aventador med 700 hestekræfter, når han skal dyste mod et F-16 fly. Arkivfoto

Nicolas Kiesa skal køre i en Lamborghini Aventador med 700 hestekræfter, når han skal dyste mod et F-16 fly. Arkivfoto

AALBORG:100.000 mennesker forventes at lægge vejen forbi Danish Air Show på Flyvestation Aalborg søndag. 
Men allerede torsdag slippes masser af hestekræfter løs, når Flyvevåbnet i samarbejde med Cool Car Race sørger for, at racerkører Nicolas Kiesa skal køre om kap med et F-16 jagerfly for at finde ud af, hvem der kommer først ud af starthullerne. Nicolas Kiesa skal køre i en Lamborghini Aventador med 700 hestekræfter. F-16 har flere end 100.000 hestekræfter, men spørgsmålet er, hvem der er hurtigst på landjorden. Søndag vises kampfly, helikoptere, transportmaskiner og meget andet militært isenkram frem på flyvestationen. Fly fra det meste af verden kommer til Aalborg for at vise spektakulære manøvrer med kampfly i tæt formation. Helikopterpiloterne viser, hvor adrætte de store redningshelikoptere rent faktisk er, og Flyvevåbnet viser, hvordan Hercules transportflyene er i stand til at levere tonsvis af nødhjælp og forsyninger til øde egne uden at sætte hjulene på jorden, oplyser Flyvestationen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.