SuperBrugsen bygger om

SuperBrugsen Vejgaard har indledet et større moderniseringsprojekt i butikken. Arkivfoto: Martin Damgård
Aalborg 19. maj 2014 14:20

SuperBrugsen Vejgaard har indledt en større modernisering af butiksindretningen. Tanken er, at butikken med nyt indretningskoncept skal være klar til åbningsfest torsdag 19. juni, fortæller uddeler Max Kristensen.

- Konceptet er udviklet i samarbejde med forbrugere over hele landet, så vi i hver enkel butik kan tage udgangspunkt i vore egne kunder og gøre butikken mere attraktiv for dem at handle i, tilføjer uddeleren.

- Mange af vore kunder sætter sortimentet og præsentationen af frugt og grønt som det vigtigste parameter for, hvor de handler.

- Vi har her i butikken lyttet til kunderne og laver frugt- og grøntafdelingen større, så der kommer mere plads og et større udbud i afdelingen. Specielt økologiske varer vil der blive ekstra plads til.

- Den ny butik vil få bredere gange, så kunderne nemt og ubesværet kan komme rundt med indkøbsvognen. Det skal også være muligt at kunne stoppe op og snakke med naboen, hvis man møder ham eller hende i SuperBrugsen Vejgaard, siger Max Kristensen.

Ombygningen er indledt og vil strække sig frem til midt i juni.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...