Detailhandel

Supergodt fra start

Butikschefen for det nyåbnede SuperBest supermarked i det nye centerområde havde torsdag eftermiddag ikke svært ved at hæve i begejstring.

Flemming Gade, butikschef i det nye SuperBest i Sindal havde travlt på åbningsdagen, hvor kunderne strømmede til. Foto: Kurt Bering

Flemming Gade, butikschef i det nye SuperBest i Sindal havde travlt på åbningsdagen, hvor kunderne strømmede til. Foto: Kurt Bering

- Det er gået fantastisk godt, og der har været kø hele dagen, siger Flemming Gade, som endnu ikke har så stor kendskab til Sindal at han ved hvem af kunderne, der kommer fra byen og hvem der kommer udefra. Men han så en del fra Bindslev, som han kendte fra den tid, hvor han var chef i den lokale brugs der. - Men vi får et godt fingerpeg gennem den konkurrence, som vi holder om at vinde en helt kundevogn af varer, tilføjer han. SuperBrugsen i Sindal har længe markedsført sig ved udsigten til at få en stærk konkurrent, og markedsføring vil også være en del vigtig del for den nye butik. - Det er klart at vi markedsfører os ved åbningen, og vi vil fortsætte med en kraftig markedsføring. Vi skal have trukket de kunder til Sindal, som ligger de steder, hvor man overvejer, om de skal køre til Hjørring, Frederikshavn eller til os. Det giver priskrig, men jo flere butikker, der markerer sig jo stærkere bliver Sindal som handelsby. Den er ved at være godt med, siger Flemming Gade. Det nye supermarked rummer 1800 kvadratmeter butik samt 1200 kvadratmeter til lager og administration. Dermed er det arealmæssigt Sindals største dagligvareforretning. Den har egen slagter og delikatesse, bager og en stor frugt- og grøntafdeling. Butikken har 20 fuldtidsstillinger fordelt på godt 35 ansatte.