EMNER

Supermobil til superpris

5.600 kr.!

Lækker ser den ud, Samsungs nye Omnia HD. Men introduktionsprisen i Danmark bliver svimlende høj: 5.600 kr.!

Lækker ser den ud, Samsungs nye Omnia HD. Men introduktionsprisen i Danmark bliver svimlende høj: 5.600 kr.!

Den har allerede fået rosende ord med på vejen, Samsungs opgraderede udgave af Omnia-mobilen: Samsung i8910 Omnia HD. Det er endnu en touchmobil, og med en dejlig stor 3,7 tommer trykfølsom skærm (360 x 640 pixel). Specifikationerne imponerer, blandt andet med et 8 megapixel-kamera samt muligheden for at optage video i HD-kvalitet (720 x 480 pixel) med 24 fps (24 billeder-pr-sekund). Desuden skulle den kunne afspille HD-film, selv om displayet altså "kun" har en opløsning på 360 x 640 pixel. Og nok så interessant, den kan afspille film i formaterne DivX og Xvid. De første "hands-on-test" på nettet tyder på, at Samsung Omnia HD er en lækker sag, men prisen er knap så lækker - faktisk opsigtsvækkende høj. Et pristjek på pricerunner.dk viser, at de billigste danske forhandlere forlanger hele 5.600 kroner for en Samsung i8910 Omnia HD. Det er en introduktionspris noget over normalen for smartphones. De danske netbutikker har dog endnu ikke mobilen på lager, så vi må vente lidt endnu på at kunne købe Samsung i8910 Omnia HD herhjemme. I mellemtiden kan du fornøje dig med en dugfrisk video med mobilen her. Bær over med den tykke italienske accent: