Supermodellens svære svendeprøve

Helena Christensen var beæret over at få tilbudt en hovedrolle i den nye danske film Allegro og er godt tilfreds med sin egen indsats

Tjeneren bliver afvist med et høfligt nej tak. Pariserbøf, fiskefrikadeller og andre lune frokostretter frister ikke, når man stadig føler, at klokken er syv om morgenen. Og det er den for Helena Christensen, der aftenen før er ankommet til København fra New York, hvor hun bor sammen med sin søn Mingus på snart seks år. Anledningen til besøget i hjemlandet er den tidligere topmodels hovedrolle i Christoffers Boes nye film "Allegro", der havde premiere fredag og hvor hun fik sin debut som skuespiller. Efter en lang karriere på alverdens catwalks har det ellers ikke skortet på tilbud fra diverse instruktører, men der skulle altså en dansk science fiction-film til, før Helena Christensen fik mod på at prøve sine talenter af foran et rullende kamera. - Det føltes helt rigtigt. Det var som om, at der faldt en masse brikker på plads med denne film. Den foregik i Danmark - i København - som jeg virkelig elsker og er stolt af. Og den skulle instrueres af Christoffer Boe, som jeg er en stor fan af, fordi han har lavet "Reconstruction", som var superfed, siger Helena Christensen. Derfor skulle der da heller ikke meget betænkningstid til, før hun sagde ja til at medvirke i den eksperimenterende instruktørs nyeste projekt. - Manuskriptet virkede ægte på en anderledes måde, og jeg vidste bare, at med disse mennesker var jeg i gode hænder uanset hvad. Jeg tænkte, at jeg ville være idiot, hvis jeg lod denne chance passere. For det er virkelig en historie, der holder, og jeg kunne i det mindste prøve det af og se, hvordan det ville gå, siger Helena Christensen. Hun er vant til at omgås berømtheder som Michael Stipe fra R.E.M og U2-forsangeren Bono, men udsigten til at skulle spille over for navne som Ulrich Thomsen og Henning Mouritzen fik det alligevel til at kilde lidt i maven. - Alle de skuespillere, som er med i filmen, er nogle, som jeg har beundret i meget lang tid. Og jeg kunne nærmest ikke forstå, at jeg kunne få lov til at stå som førstegangsskuespiller og agere sammen med dem, siger Helena Christensen, der gerne erkender, at det til at begynde med var vanskeligt at få replikker, mimik og bevægelser til at gå op i en højere enhed. Derfor søgte hun hjælp hos en professionel skuespiller, der kunne læse sammen med hende, så hun vidste, hvornår det var hendes tur til at sige noget. - Det er måske en meget naiv måde at starte på, men jeg var mest bekymret for, om jeg overhovedet kunne huske, hvad jeg skulle sige. Men da jeg først havde fået terpet replikkerne igennem, så de sad på rygraden, kunne jeg begynde at gøre sætningen levende og få den til at virke ægte og oprigtig. Og da jeg så endelig stod overfor Christoffer Boe eller Ulrich Thomsen kørte det bare, og det var jeg virkelig lettet over, siger Helena Christensen, der hurtigt fandt ud af, hvor krævende skuespillerjobbet kan være. - Det blev ret intenst, fordi min søn var i USA og ikke kunne komme med, så alle mine scener blev nærmest presset sammen. Hver nat i tre uger sov jeg hele dagen og filmede om natten, så jeg så ingen af mine venner, men kun mennesketomme gader. Det var egentlig meget godt for filmen, for man levede sig virkelig ind i den tilstand, som "Allegro" beskriver, siger hun. Den 36-årige nybagte skuespiller har set den færdige film to gange og er godt tilfreds med resultatet. - Det er svært at skulle se sig selv og prøve at være objektiv. I starten kigger man jo nærmest på alt det, som man synes, man gør forkert. Alt taget i betragtning er jeg dog glad for det, og jeg ved, at det ikke er noget lort, jeg har lavet, så det er okay. Men jeg kan også mærke, at jeg med noget mere erfaring ville kunne bevæge mig ud på nogle andre områder, siger Helena Christensen. Selv om hun har mod på at prøve kræfter med filmbranchen igen, er det så som så med ambitionerne. - Det er ikke sådan, at nu skal jeg bare ud og lave noget mere. Jeg har aldrig rigtig set frem, men har altid levet i nuet. Og netop fordi der altid er sket så meget omkring mig, har jeg aldrig været utålmodig eller har haft behov for at lægge planer. Jeg er blevet mættet i nuet, og derfor går jeg ikke rundt og tænker på fremtidige filmroller. Jeg er bare glad for, at jeg har været heldig med at få lov til at være erhvervspraktikant på en film, men selvfølgelig kunne det være interessant at prøve at spille skuespil igen, siger Helena Christensen.