Cykelsport

Supermotionisternes brostensbelagte paradis

Godt 40 pumpede cyklerne til Aars Boulevard Cykelløb, da løbet genopstod efter et års pause

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Godt 40 su­per­mo­tio­nis­ter del­tog i Aars Boulevard Cy­kel­løb.FOTO: Gre­te dahl

AARS:Rulle og trille er ord nærmest uden mening, når cykelrytterne træder i pedalerne i Aars Boulevard Cykelløb. Onsdag aften kørte langsomste deltager de 44,5 kilometer på 1 time og 33 minutter eller sagt på en anden måde - med omkring 30 kilometer i timen. - Det er supermotionisterne, der stiller op, erkender Bruno Cortsen, løbsansvarlig i Aars Trim Motion, der står bag løbet. Løbet har fra start været tænkt som et løb for alle. - Vi har flere gange haft almindelige motionister med, men når det første én gang har oplevet, at blive kørt langt bagud, så kommer de ikke igen, siger Bruno Cortsen, der gerne så et bredere felt, men bare ikke lige kan regne ud hvordan... Aars Boulevard Cykelløb holdt pause sidste år. - Vi var lidt bekymrede for sikkerheden, men i år fik vi lov at spærre en del af strækningen af, forklarer Bruno Cortzen, der er fuldt ud tilfreds med afviklingen. - Løbet blev gennemført uden uheld, og vi fik mange roser for ruten, som i år gik op ad brostene i Himmerlandsgade. Mange ryttere gav endda udtryk for, at det er den bedste rute hidtil. Mellem 40 og 50 cykelryttere deltog i løbet, som de hurtigste herrer kørte på 1 time og 12 minutter. Den præstationen fik Thomas Just fra Team Farsø en buket for. Det samme gjorde Else Ramsgaard fra Cykelklubben Himmerland som hurtigste kvinde i 1,18. Selvom løbet var forskånet for uheld, så undgik én af deltagerne ikke at gå hjem med en lidt halvvrissen fornemmelse. Mens der blev udelt diplomer og fordelt lodtrækningspræmier fik han stjålet sin cykel til en snes 20.000 kroner fra taget af en parkeret bil foran klubhuset på Sports Allé. - Det er vi selvsagt kede at, så hvis nogen får tilbudt en billig dyr cykel, så vil vi gerne vide det, siger Bruno Cortsen.