Jammerbugt

SuperScum indtager skoven

Til VesterhavsRock bliver der oprettet en ekstra scene i Anlægsskoven

SuperScum spiller til VesterhavsRock. Pr-foto.

SuperScum spiller til VesterhavsRock. Pr-foto.

VesterhavsRock har fået lov til at bruge lidt mere af den omkringliggende skov i forbindelse med sommerens koncert. Det bliver SuperScum, som skal stå for det musikalske i skoven.

- Det er et superfedt band, der kan skabe den rigtige og intime stemning. Og så har bandet jo lokalt islæt med Mads Weigelt og Morten Højer, som er to tidligere Fjerritslevdrenge, siger Søren Mortensen fra VesterhavsRock.

SuperScum spiller country/folk med et moderne twist, og bandet blev til, da sanger og sangskriver Claus Flindt Bjerg mødte guitarist Morten Højer tidligt i 2012. De to begyndte at udvikle deres egen afart af country, og i løbet af et år blev besætningen fuldendt af Søren Hoff på ukulele og slideguitar, Mads Weigelt på bas og Dennis Eriksen på trommer.

Trods deres korte karriere har SuperScum allerede gjort sig bemærket i branchen.

Om det nye tiltag forklarer Søren Mortensen, at VesterhavsRock prøver at at bygge lidt på hvert år.

- Vi forsøger ikke at blive store, men synes det er et fint niveau, vi ligger på i øjeblikket. Men vi er nød til at udvikle os, erkender Søren Mortensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.