Fodbold

Superseriøs arbejdsmand

AaB¿s Jeppe Curth er topscorer i Superligaen, og det er hans mentale styrke, der har hjulpet ham til tops

Af Claus Jensen claus.jensen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk.3-fede-ord:Angriberen Jeppe Curth er om nogen manden bag den succes, som AaB¿s fodboldhold i øjeblikket nyder. Med otte mål er han nummer ét på Superligaens topscorerliste foran langt mere prominente stjernenavne, og aalborgenserne forlængede for nylig hans kontrakt helt frem til udgangen af 2011. Vejen til den øjeblikkelige succes for Jeppe Curth er blevet grundlagt på stenhårdt arbejde, for han blev ikke et øjeblikkeligt hit, da AaB i sommeren 2005 hentede ham tilbage til Danmark efter fire år i hollandsk fodbold. - Spillemæssigt kunne vi se mange store kvaliteter hos Jeppe, men der manglede lige det sidste på det mentale område. Hans præstationer svingede en del, og når det gik dårligt, så lod han sig nogle gange påvirke af det og forsvandt ude af kampene, fortæller AaB¿s assistenttræner Allan Kuhn. Han roser Jeppe Curth for at være indstillet på at lære, og for altid at yde 120 procent til træning. Derfor er hans præstationer også steget stødt siden ankomsten til AaB. - Han er meget moden for sin alder, og holdet kommer altid før individet. Der er aldrig noget vrøvl med Jeppe, og du ved, at han yder sit absolut bedste hver eneste gang, roser Allan Kuhn. Det kan U/21-landsholdets træner Keld Bordinggaard nikke genkendende til. Han havde Jeppe Curth som fast inventar på sit hold, indtil AaB-spilleren sidste år faldt for aldersgrænsen. - Mit første indtryk af ham var hans vilje til at blive dygtigere. Det er den egenskab, som adskiller de ægte talenter fra evighedstalenterne. Mange tror, at de allerede er færdigudviklede, men Jeppe kender sine begrænsninger, siger Keld Bordinggaard. Han føler sig overbevist om, at Jeppe Curth også vil være at finde blandt de mest scorende spillere, når superligasæsonen er slut. - Selvfølgelig vil han komme ind i en periode, hvor han ikke scorer, men han er blevet mentalt stærk og med sit arbejdsraseri vil han også få hul på målbylden igen, siger landstræneren. Han mener, at AaB lige nu er en perfekt klub for Jeppe Curth til at udvikle sig i. - AaB er med i toppen af superligaen og står foran en masse spændende kampe i UEFA Cup¿en mod stærke internationale modstandere. Det kan forhåbentligt betyde, at han tager det sidste skridt videre og også får chancen på A-landsholdet, siger han. AaB¿s assistenttræner Allan Kuhn ser også en lys fremtid for angriberen. - I øjeblikket udviser han et dræberinstinkt, når han får chancen foran mål. Det er noget, vi ikke så i sidste sæson. Kan han fortsætte på den måde og bevare sin ydmyge indstilling til tingene, så er der ingen grænser for, hvor langt han kan nå, siger han. Typisk for Jeppe Curth, så bruger han ikke selv de store armbevægelser, når han skal sætte ord på sin øjeblikkelige succes. - Det er i høj grad holdkammeraternes fortjeneste, for når hele holdet spiller godt, så er det også lettere at være angriber, siger topscoreren. Hans næste arbejdsdag er søndag eftermiddag, hvor AaB møder Randers på udebane i Superligaen.