Supertid af Tom K.

20. marts 2003 07:00

MIAMI: Efter fjerdepladsen i weekendens 12-timers-løb blev Bentley-teamet på banen i Florida for at køre en planlagt 12-timers-test med Tom Kristensens bil nummer 7. Her lykkedes det nordjyden at komme under den magiske 1,48-grænse ved at køre en omgang på 1,47.6 minutter. - Vi blev på banen for at teste holdbarhed, og det gik over al forventning. Vi har haft minimale fejl på vores bil gennem de sammenlagt 24 timer, og de stammer primært fra, at designeren i første omgang har fokuseret mere på speed end holdbarhed. I de kommende måneder vil vi teste intensivt for at finde endnu mere speed til Le Mans, men samtidigvil vi være opmærksomme på ikke at lade det ske på bekostning af materiellet, siger Tom Kristensen. I den kommende uge skal de seks Bentley-Boys gennem et omfattende fitness-program, inden der fortsættes med yderligere testkørsler på europæiske baner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...