Supertid tæt på rekorden

PARIS: Majken Thorup hader virkelig 200 meter brystsvømning, men alligevel svømmede Aalborg Svømmeklubs suveræne brystsvømmer den lange distance ikke bare én, men hele tre gange torsdag og fredag. Og måske skulle hun for alvor tage den tilbage på programmet, for fredag blev det til en femteplads i tiden 2.35,25 minutter. Bare to et halvt sekund fra den danske rekord, Susanne Nielsson, satte ved OL i Moskva tilbage i 1980, hvor hendes rekord på 2.32,75 minutter rakte til en bronzemedalje. Ved French Open var legenden blevet nummer to med den tid, mens hendes afløser i klorvandet, nordjyske Majken Thorup, måtte tage til takke med femtepladsen for sin bedste tid nogensinde på distancen. Til gengæld fik hun vist, at formen er absolut i top og hun burde med lidt mere velvilje overfor den lange 200 meter snart kan gøre rent bord i dansk brystsvømning med samtlige rekorder på langbane. Hun mangler blot at slå den 23-årige rekord. For tre uger siden var hun også meget tæt på rekorden i 25 meter bassinet, hvor Britta Vestergaard står som indehaver. - Hun bør svømme den noget mere af hensyn til sin 100 meter. 200 meteren giver styrke og udholdenhed, siger landstræner Mark Regan om den nordjyske topsvømmer. Forhåbentlig fik hun langfredag klor på tanden efter mere også på 200 meter brystsvømning. Lørdag kan hun nøjes med indledende løb på favoritdistancen, den korte 50 meter, hvor hun er favorit til at vinde French Open.toto