Udland

Supertyfon med vildt vokseværk på vej mod Kina

Millionbyer i det sydøstlige Asien risikerer besøg fra supertyfon, som har udviklet sig over Stillehavet.

Supertyfon med vildt vokseværk på vej mod Kina

En supertyfon med navnet Usagi er taget voldsomt til i styrke i den vestlige del af Stillehavet.

Den ventes hen over weekenden at bevæge sig ind over Taiwan, den nordlige del af Filippinerne og det sydlige Kina med Hongkong.

Hvis orkanen, der er kategoriseret til niveau fem, rammer Hongkong, er den imidlertid aftaget mærkbart i styrke ifølge weather.com.

En tropisk cyklon bliver en "supertyfon", når dens maksimale vedvarende vind har en hastighed på 240 kilometer i timen.

Usagi udviklede sig i løbet af bare 33 timer fra onsdag til torsdag fra en vindstyrke på 102 kilometer i timen til 259 kilometer i timen. Det viser vurderinger baseret på satellitbilleder.

Supertyfonen ventes at holde en vest-nordvestlig retning frem til lørdag.

Det japanske navn Usagi har tidligere været anvendt til at navngive orkaner i Stillehavsområdet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst