Håndbold

Supervikaren: Vi kan tage guldet

Morten Slundt brillerede på uvant plads, da Aalborg Håndbold fik gyldent point mod Skjern

Morten Slundt bidrog i høj grad til det ene point mod Skjern. Her skal der tre Skjern-spillere til at stoppe ham. Foto: Martin Damgård
Morten Slundt bidrog i høj grad til det ene point mod Skjern. Her skal der tre Skjern-spillere til at stoppe ham. Foto: Martin Damgård

HERNING: Morten Slundt står normalt i skyggen af mere etablerede navne i Aalborgs Håndbolds stjernebesatte bagkæde, men i lørdagens ligakamp mod Skjern bidrog han stærkt til, at holdet fik et værdifuldt point.

Efter syv minutter kom han ind på den uvante plads som højre back i stedet for topscorer Johan Jakobsson, der sad på bænken resten af kampen.

- Jeg kunne godt se, at Johan havde rygproblemer, så jeg måtte bare ind og gøre mit bedste, smilede Morten Slundt efter den gyseragtige finish på 28-28 kampen i Herning Messecenter.

- I de sidste sekunder havde vi chancen for at vinde, men 10 minutter før tid var vi bagud med tre, så det var fint at få uafjort og akkurat komme op på den vigtige fjerdeplads på bedre målscore end Tvis.

- Vi har potentialet til at nå langt, og hvis vi får lidt bedre gang i vores spil, kan vi tage mesterskabet.

Niveauet skal hæves

En anden af Aalborgs profiler, anfører Jacob Bagersted, delte optimismen.

- Vi har et bedre program end Tvis og skal være i stand til at fastholde fjerdepladsen, så vi får et point med til slutspillet.

- Hvis det flasker sig, kan vi gå hele vejen, og det er gået fremad i de seneste kampe, men vi skal spille bedre end mod Skjern for at blive danske mestre, erkendte Jacob Bagersted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden