Suppe er altid godt

Suppe - er det ikke længe siden, der har været suppe på programmet - både på denne side og hjemme hos dig?

Og når I får suppe, hvad er det så for en suppe? Er det den, der købes færdig i supermarkedet, hedder klar suppe og skal have både kød- og melboller i sig? Det er nok den, der sælges mest. Og på 2. pladsen kommer aspargessuppe og så et godt stykke nede tomatsuppe. Den er ikke rigtig et hit i dag. Og det er bestemt ikke den, der er dårligst. Sådan en portion med sin flotte røde farve og peppet op med en klat græsk yoghurt eller creme fraiche, er ikke 'så ring' endda'. For nylig fik jeg rigtig hjemmelavet oksehalesuppe, god og kraftig. Den kan anbefales, ligesom den gullaschsuppe, som min mand med stort velbehag spiste på en tur til Ungarn sidst i september måned. Den var, som den skulle være, sagde han, og det siger ikke så lidt, gør det! I dag er det blevet moderne i nyere kokkekunst at lave græskarsuppe af de store hokaidogræskar. Den udmærker sig ved sin dybt orange farve, og den smager godt, når den er lavet rigtigt. Rejesupper af forskellig art og fiskesuppe er også in for tiden. Da jeg på et tidspunkt studerede i Århus, var det ofte, der var kartoffelsuppe på min menu. Sådan med lidt grønt i var den ikke dårlig. Og billig var den i hvert fald! Jeg har de fineste grønkål i haven, så måske kommer der grønkålssuppe på mit middagsbord en eller anden dag! Men der er da også andre måder at bruge grønkål på. Hvad mener I om at hakke grønkål i frikadellerne? De bliver sundere, mere spændende at se på og knap så fede. Sammen med andre grønsager må de kunne finde anvendelse i en wokret. Bare sørg for at have dem kogt først. Jeg har prøvet at lave det, og så først for sent opdage, at grønkålene ikke var færdigkogte. De pyntede ganske vist i gryden, men ret beset var det ikke hovedformålet med dem. I dag bruger jeg kalkun og rødder til at lave suppe af. Det er gode ting, og det er hurtigt lavet. Et raffinement er persillen og parmesanen til sidst. Jeg har oplevet, at de fleste mennesker synes så godt om denne ret, at de spørger, hvordan den er lavet. Det behøver I ikke, I får den jo sådan lige til at klippe ud af avisen. Jeg serverede retten en gang, hvor der var en noget kræsen herre (og det var mildt sagt) til stede. Han troede nok, det var en slags oksekødssuppe, for han spurgte, hvorfor der var hønsekød i suppen i stedet for kød- og melboller! Og han så meget mistænksomt på de soltørrede tomater. Det var ikke nemt at vide, om jeg ville forgive ham eller i bedste fald narre ham. Men han var sulten, så ned måtte det. Efter de første par mundfulde, hvor der ikke var sluppet et ord over hans læber, var jeg meget spændt. Det ville blive knald eller fald, det vidste jeg. Og han har endnu ikke vist sig i besiddelse af diplomatisk sans! Hvad tror I, han sagde? Nej, han sagde ikke, det smagte grimt eller forfærdeligt eller endnu voldsommere udtryk, ej heller, at det smagte godt. Nej, han sagde: - Uhm, hvor er det en skam, at du ikke har serveret sådan en dejlig suppe for mig før? Og så var min lykke gjort. Behøver jeg at siger, at han har fået denne suppe mere end en gang. Og hver gang mindes vi den første gang, suppen kom på bordet. Morale: alle kan narres til at kunne lide noget, bare de prøver at smage det! Men som min mand siger: - Lige med undtagelse af chili! Og så får han sin vilje på det punkt.