Fødevarer

Suppe og tærte

Hvis det alligevel er en mørk og kold efterårsaften, kan lygten passende give lidt varme ved hoveddøren, og imens kan resten af græskaret bruges til suppe. F. eks. til en god, krydret suppe med appelsinjuice, som den laves et sted i Dronninglund Storskov. Juicen er med til at give retten tilpas syre og friskhed. Et melllemstort græskar - eller brug resterne af en udhulet lygtemand 1 løg 2 fed hvidløg 1 frisk finthakket chili 2 tsk kraftig karry 1 l appelsinjiuce ½ - 1 dåse kokosmælk (kan udelades) Salt Skaldyr eller fisk efter smag. Brug fx krebsehaler, sejfilet eller en rest kogt fisk Fjern frø, de lange trævler og skallen fra græskarret og skær græskarkødet i tern. Svits karry, hakkede løg, hvidløg og chili og tilsæt græskarkødet. Tilsæt juice og salt. Afhængig af græskarrets størrelse kan der tilføjes mere appelsinjuice og mere krydderi. Lad græskarret koge mørt i blandingen. Blend suppen, til den er jævn og har tilpas tykkelse. Tilsæt evt mere juice, hvis det er nødvendigt. Hæld blandingen tilbage i gryden. Smag til, suppen skal være stærk krydret. Tilsæt kokosmælk og skaldyr/fisk i store tern, så det bliver kogt i suppen - eller brug evt en rest kold fisk. Kokosmælken dæmper krydderierne, så det kan være med til at justere smagen. Serveres med brød. Græskarhavens græskartærte Opskriften er til en stor tærteform (ca. 30 cm i dia.). Nok til seks peroner. Mørdej: 200 gr hvedemel 2 tsk sukker 2 tsk bagepulver 1 knivsp salt 100 gr smør 3-4 spsk vand Fyld: ½ kg græskar med skal 3 æg 125 gr brun farin 1 tsk kardemomme 1 knivsp revet muskatnød 2 tsk kanel 1 knivsp salt 1 spsk maizena 1 dl mælk Bland mel, bagepulver, sukker og salt i en skål og smuldr smørret i. Tilsæt vand og ælt dejen til en fast kugle, der stilles køligt ½ time. Skær imens græskarret ud i både og fjern kerner og trevler. Bådene lægges i et fad med skallen opad. Bag græskarret ved 160 gr C i ca. 30 minutter. Skræl kødet af med en ske og læg det i et dørslag, til det holder op med at dryppe. Bland græskarret med de øvrige ingredienser. Rul mørdejen ud og beklæd tærteformen. Hæld derefter fyldet i og bag tærten i 30-40 minutter ved 175 gr. C. Skru derefter op til 225 gr. C, og bag den yderligere 10 minutter. Den lune pie kan serveres med græsk yougurt, rørt med vanillesukker, eller med iskoldt flødeskum.