Sur opvisning i mudderpølen

LONDON:- Come on, lads. Målmandstræneren Tony Roberts lokker de to unge og den høje lyshårede målmand fra Danmark ud i regnen. For de to unge er det bare endnu en dag i mudderet, men for Jimmy Nielsen handler det om at vise sig frem. Han har to timer i silende regn og en testkamp mandag middag til at overbevise staben i London-klubben Queens Park Rangers (QPR) om sine evner. Han er skeptisk, for 10 dage i Spanien fremmer ikke formen, og humøret får det ikke bedre af managerens overraskelse over AaB's transferkrav. - I tager lige en omgang rundt om anlægget. Tony Roberts er selv gammel målmand i QPR, og han ved alt om målmandstræning på de kanter. NORDJYSKE Mediers udsendte søger ly for regnen under de nøgne træer, mens han ser Jimmy Nielsen lunte bagefter de to knægte. Løb over mere end 20 meter har aldrig været AaB-målmandens livret, men nu får han god tid til at fordøje indtrykkene fra det første møde med anlægget. Seks store brød Klubhuset lignede noget, der var løgn, og havde beliggenheden været Kongerslev eller Moseby og ikke London, havde bulldozeren stået klar. Inde i klubhuset stod seks store bredskuldrede brød af den slags, der får Bård Borgersen til at ligne en juniorspiller. Alle med næser som vandrutchebanen i Fårup Sommerland. Altså den med knækket og det frie fald. Hvis de alle sammen er forsvarsspillere, behøver Jimmy Nielsen aldrig mere gå ud til en høj bold i feltet. Det viser sig dog at være rugbyspillere fra London Wasps, der deler anlæggets seks baner med QPR. - Well done, Lads. Tony har stillet kegler op til smidighedsøvelserne inden, boldene kommer i brug. Jimmy Nielsen tager den professionelle mine på og griber koncentreret alt, hvad Tony sender af sted. En time i øsende regnvejr. Regningen for det søde liv i Spanien skal betales nu. De to knægte er for længst sendt over til deres egen gruppe, og Jimmy Nielsen fanger de sidste kanonkugler til de rosende tilråb fra Mr. Roberts. Tror han da, for nu bliver han sendt over til intervalspil med de unge. Banket igennem Regnen tager til, og spillerne står i mudder til knæene. Moralen hos en fuldstændig smadret og gennemblødt Jimmy Nielsen har det ikke godt. Boldene fra kåde teenagere, der synes at evig regn er en herlig ting, flyver ind om ørerne på ham. Er det livet? Er det det værd? Han plasker rundt i mudderet, taber et par bolde og ænser vel ikke, at træningspasset nu har rundet syv kvarter. Endelig forbarmer Tony Roberts sig og kalder ham over til klubhuset. Tror han da, for QPR's førstehold tager lige de sidste afslutningsøvelser inden Reading-kampen. Kunne Jimmy Nielsen ikke lige tænke sig at skifte lidt med førsteholdskeeperen Chris Day? Jo, det kunne han da. Målmandslivet er herligt, når seks offensivspillere fra den engelske 1. division knalder løs fra 12 meter. Omklædningsrummet med sine fire brusere til 30 spillere er næsten en plusoplevelse efter to timer i mudderet. Er det kærligheden til spillet? Eller er det pengene? Der må være et eller andet, der frister, hvis mudderet i QPR er bedre end den trygge danske Superliga….