Lokalpolitik

Sure over at miste p-areal

Beboerne i Niels Mørchs Gade i Frederikshavn spår trafikkaos på deres vej.

Niels Mørchs Gade - en del af det grønne område, hvor Landbogården lå, benyttes i dag til parkering. Foto: Bent Bach

Niels Mørchs Gade - en del af det grønne område, hvor Landbogården lå, benyttes i dag til parkering. Foto: Bent Bach

Med en ny lokalplan bliver der mulighed for at opføre en boligblok med 18 lejligheder i gaden. Boligejendommen skal ligge på en grund, som mange af gadens beboere i dag benytter til parkering, fordi flere ejendomme ikke har eget parkeringsareal. Den uautopriserede parkeringsplads, som beboerne i Niels Mørchs Gade i stedet benytter, er Niels Mørchs Gade 17. hvor Frederikshavn Landboforening tidligere havde sit domicil, Landbogården. Frederikshavn Boligforening købte for flere år siden ejendommen af landboforeningen for at indrette ny administrationsbygning. Men Boligforeningen har siden solgt grunden videre til en privat investor. Han ønsker at bygge boliger i stedet. Den ny bolig-lokalplan for Landbogården forudsætter, at der bliver plads til privat parkering for 18 biler på grunden. Flere indsigere peger på, at Niels Mørchs Gade bør spærres for tilkørsel fra Rimmensgade for at reducere trafikken i den smalle gade og begrænse uvedkommende parkering. Især hvis den nye boligblok ken opføres. Men plan- og miljøudvalget ikke umiddelbart indstillet på trafikale restriktioner. - Der indrettes jo p-pladser svarende til antallet af boliger i det nye byggeri, siger udvalgsformand John Christensen (V). Udvalget indstiller lokalplanen vedtaget uændret. - Så må vi siden se på de trafikale forhold, siger udvalgsformanden.