Surf, musik, kunst og kærlighed

Ocean Love Festival i Klitmøller er nu godt i gang med de to mest intense dage - og så er der Hawfest

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mor Meluka, til højre, og Anders Hvas i cafeen N151. Anders Hvass er cafémedarbejder, surfinstruktør og grafisk designer.

KLITMØLLER:Så er Ocean Love-festivalen godt i gang i Klitmøller, arrangeret af N151 - cafeen samt surf- og kunstshoppen på adressen Ørhagevej 151 i Klitmøller. Den blev for tre år siden, hvor den havde været tøjbutik, overtaget af parret Vahine (Vahineura) Itchner og Mor (Mordechai) Meluka, som bor og arbejder der sammen med deres to børn på fem og halvandet år.

Vahine Itchner har boet i Danmark, siden hun var 10, men kommer fra Tahiti i Polynesien, og hun har en baggrund med hhv. en fransk og en schweizisk bedstefar. Mor Meluka er fra Israel. De er begge optaget af blandingen af surfing, caféliv, fiskeri, hav og natur, kærlighed på tværs af kulturer.

Og det er baggrunden for den festival, de har taget initiativ til i Klitmøller i denne uge. Den startede så småt mandag med surfernes ankomst, og tirsdag blev der der så afviklet en surfkonkurrence. Musikdelen startede i går, fredag, og kan også i aften, lørdag, opleves for fuld udblæsning.

For 200 kr. kan man i teltet på p-pladsen ved havet få en middag med økologisk laks og aioli (mayonnaisecreme) samt tre bands og to dj’er, altså en lang, lang aften med musik og dans. Der er plads til 250 til spisning og 400 til dans. De tre band spiller hhv. caribisk reggae, blues og funk, mens de to discjockeyer byder på hhv. old days hiphop og funk:

- Så der skulle være noget for enhver smag, og mens det fredag er for børnefamilier, er det lørdag aften for de voksne, siger Vahine Itchner.

Alle dage er der forskellige kunstnere og kunsthåndværkere, som udstiller på Ørhagevej uden for cafeen, og undervejs præsenteres der forskellige surffilm.

Søndag klinger festivalen af, men festlighederne i byen fortsætter, idet Hawfesten, arrangeret af Klitmøller Lystfiskerforening, i morgen allerede er godt startet i løbet af i dag:

- Vi kan godt lide sammenhængen mellem surfere og fiskere, siger Mor Meluka.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.