Suldrup

Surt show skal laves om

Udtrykket, sådan har det altid været, passer ikke helt, når det gælder det traditionelle fodboldshow i Stensbohallen i Suldrup.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det kan godt være, at færre hold deltager, men der bliver stadig gået til den på banen.

Det går nemlig den forkerte vej, og det vil 32-årige Heidi Hedemann, IK Frems fodboldudvalg, gerne have gjort noget ved. Ved dommerbordet istemmer veteranerne Lars Buus og Ole Olesen klagesangen, om at i gamle dage var det meget anderledes. - Vi startede fredag aften og sluttede søndag aften, erindrer således Ole Olesen. Sidste år var der færre hold tilmeldt fodboldshowet, og i år er der endnu færre. Navnene på holdene, der løber ind på hallens gulv med ti minutters interval, er der dog fortsat intet i vejen med. Her har fantasien vide rammer: Susannes Fodtudser, Suldrup Dreamteam, Fuld Bak osv. Veteranerne ved dommerbordet har hørt det hele. Forældrene i dag har travlt, og de dyrker sport individuelt. Det ærgrer den travle kvinde i fodboldudvalget. Hun funderer over, at det måske heller ikke er så smart, at showet traditionelt bliver afviklet i hallen den anden weekend i februar. - Det er jo lige, når vinterferien starter, konstaterer hun.