Sus gennem slyngelstuen

Kro klinger stadig af postkortidyl og trippelpaneret skinkeschnitzel. Men mange steder har de solide retter forvandlet sig til kogekunst for gourmetganer, og det har flere og flere danskere opdaget. På kort tid er kroernes krise vendt, men de hvide s

Man kan vælge mellem to døre på Norsminde Kro. Den ene er af træ - tung og brun med gammeldags ornamenter. En direkte indgang til suppe, steg og islagkage. En indgang til Danmark dengang. Hvide kniplede mormorgardiner og gule ærter i slyngelstuen. Dunkelt og lavt til loftet med små stole iklædt grøn- og rødstribet stof, der mest af alt leder tankerne hen på folkedanserdragter. På den anden side af kroen er en anden dør i elegant tonet glas med stålhåndtag. Når den klapper bag én, er der fornemme blomsteropsatser og lakblanke stole med broderet betræk i pudrede farver. En stille elegance. På den gamle brune dør hænger et skilt med en venlig henstilling om at benytte den modsatte indgang. Og det er der mange mennesker, som gør. Flere og flere stiletter og sorte sko tripper ind på det blanke parket i kroens brasserie. Faktisk myldrer folk til kroen syd for Århus. De vil smage stedets version af vagtel cocotte, de vil nyde den 95 tommers udsigt over lystbådehavnen og mærke blæsten fra havet rive i kinderne. De tager på kroferie. Med konen, kollegerne eller vennerne fra golfklubben. Norsminde Kro ligger derude, hvor der er lige så langt mellem husene som bussens afgangstider. Derude, hvor der er langt til det nærmeste grå kontormiljø, til hektiske arbejdsdage med hidsige telefoner og supermarkeder med lange køer. I mange år har de danske kroer været ved at ende som frilandsmuseer for gamle danske dyder, og i de sidste årtier har krofatter mange steder måttet aflevere nøglen, for gæsterne ville hellere i sommerhus eller sydpå. Men ligesom den brune dør på Norsminde kro er blevet låst, og den lavloftede slyngelstue mest kommer i brug, når bylauget skal have gule ærter til generalforsamlingen, har mange af Danmarks kroer undergået en forvandling. Når direktøren for Danske Kroer og Hoteller, Jørgen Christensen, siger, at hans medlemmer gerne vil "signalere ro, hygge, oase og uhøjtidelighed - og noget, der er så dansk, som det næsten kan blive", så er det ikke forkert, men en del steder er den gammeldags krokultur og klenodierne blevet blandet op med penthousemøbler, der mere leder tankerne hen på New York end Nørre Snede. Jørgen Christensens forening repræsenterer en del af landets godt 400 kroer, og direktøren er en tilfreds mand. Den ekstra ferieuge, danskernes lyst til miniudflugter og kroernes moderne stil bag bindingsværket er slået igennem. Paneret eller tørstegt Manden bag Norsminde Kro er også en glad mand. Den unge kok Søren Pedersen iler varm rundt i køkkenet. Ligesom mange andre unge kokke har han valgt at fyre op under gryderne på en af landets kroer, og det betyder, at flæskeæggekagen er pillet af menukortet. - Kroen som et gammeldags sted med rødternede duge, sild og rødkål kan ikke overleve. Folk forbinder stadig ordet med en tyk panering på svinekoteletten, men jeg satser på at få unge til at komme her og spise, og de vil hellere have deres kotelet tilberedt på en tørstegt pande. Folk bliver ikke længere overraskede over, hvad vi byder på. De fleste har været inde og checke stedet på Internettet forinden, og de forventer ikke traditionel kromad, siger Søren Pedersen, der overtog kroen for godt et år siden. Tidligere var han kok på en eksklusiv restaurant, men nu har han vendt det tidligere konkursbo i Norsminde til en succes. Opskriften har været god mad frem for at spille rollen som krofatter. - Det er mest de ældre generationer, der forbinder kroer med et sted, hvor de møder kroværten. Det personlige værtskab er begrænset, og, jeg mener, tanken om den hyggelige vært i kokkejakke og træsko uden hælkappe er passé. Det er ikke et fællesskab, gæsterne efterspørger. Yngre mennesker tager ikke på kro for at snakke med andre. De er i kontakt med nok andre mennesker i hverdagen på deres arbejde, og derfor skal de have lov at nyde deres mad i ro og fred, siger Søren Pedersen. På en stor sten udenfor på plænen kan man læse, at der siden 1693 har været kro ved havnen i Norsminde. I begyndelsen opkrævede kroværten også bropenge, og på væggene hænger billeder fra kroens lange historie. Her er avisannoncer fra 1930, hvor kroen var samlingspunkt efter begravelser og ved fester. I den ene ende af bygningen er grundfarven stadig brun og dunkel. Her er endnu kaffe og hjemmebag i krostuen om søndagen, men brasseriet og den eksklusive gourmetrestaurant står i kontrast til de gyldne lampeskærme med kvaster og billederne af kongefamilien i den ældre afdeling. Her er lyst og moderne. Det hele har dog stadig et historisk skær. - Jeg kunne aldrig finde på, at gennemmodernisere hele kroen og fjerne alt fra fortiden. Jeg er privilegeret at overtage et sted med en historie og møbler, der er over 100 år gamle. Det sætter sit præg. Det er den slags, som folk husker frem for et sterilt hotelværelse med plasticmøbler. Lige nu har kroerne succes, fordi mange er trætte af anonyme hotelværelser. De vil have personlighed, en god beliggenhed og mad af høj kvalitet, siger Søren Pedersen. Det ser Thomas Martinsen, der forsker i danskernes ferievaner, også som en af forklaringerne på, at flere vælger at indlogere sig på en kro. - Samtidig med at kroerne har moderniseret sig, har de kunnet fastholde en gammel historie om kroen som et fristed. I dag søger man væk fra dagligdagens mange tilbud af alt fra tv-kanaler til morgenmadsprodukter. Når man indlogerer sig på en kro vil man have det stille liv på landet, siger Thomas Martinsen fra Center for Oplevelsesøkonomi ved Rambøll Management. Når ude er hjemme Kroernes lampekvaster og klenodier passer også godt ind i den nostalgibølge, der ifølge adjunkt Britta Timm Knudsen fra Aarhus Universitet er rullet ind over os siden slutningen af 1990'erne. Hun forsker i begivenhedskultur og ser drømmen om en weekend på kroen i forlængelse af vores begejstring for "Krøniken", kongelige bryllupper og andre ting, der leder tankerne hen på gamle dage. - I dag er alting blevet så stort, globaliseret og kompliceret. Så banker nostalgien på og fortæller os, at der var engang, hvor verden var mere overskuelig. Vi ved egentlig godt, at det var den ikke, men vi længes alligevel efter noget mere simpelt. Når vi tager på kro, laver vi en form for fortidigt hukommelsesteater, hvor vi genopfører noget, som, vi mener, det har været, men vi ved egentlig godt, det kun er en forestilling, siger Britta Timm Knudsen. Trods moderniseringer spiller de fleste kroer på erindringen. Ligesom på Norsminde Kro har man mange steder billeder fra kroens historie på væggen. Vi kan godt lide den hyggelige og hjemlige stemning. Det minder om mormors sammenbragte stuer, og derfor gør det ikke noget, at der indimellem al det stilrene og moderigtige pludselig står en elefantskulptur som den uden for Norsminde Kro. - Det accepterer vi, fordi det lidt sammenbragte passer meget godt ind i vores forestilling om et hjem. Vores egne hjem er blevet så stilrene og Ikea-agtige, at de mest af alt minder om det, vi ser i boligindretningsprogrammer på tv. Derfor gør det ikke noget, at kroen giver et lidt rodet indtryk, siger Britta Timm Knudsen. Gastronomisk teambuilding Tidligere blev krogæster ofte døbt med den slidte betegnelse Hr og Fru Danmark. De var over 50, havde lyst til at sidde ved langborde og spise stjerneskud. Men i dag kan man ikke længere tale om en typisk gæst, hævder Jørgen Christensen fra Danske Kroer og Hoteller. - Behovet for at slappe af er uden alder, og i dag er der mere tale om 35 plus-gruppen, siger han. Flere vælger at give kæresten en kroferie, og hos danske kroer og hoteller har man oplevet en fremgang i salget af gavekort i december måned sidste år på 80 procent. Man sælger for millionbeløb. Alligevel tror Thomas Martinsen, fra Center fra Oplevelsesøkonomi, ikke, at de helt unge i fremtiden vil bede om nøglen til værelset på en af landets kroer. - Kroferier bliver aldrig for 20-årige. Det er for folk, som har brug for pauser. Den typiske krogæst er en person med en relativt høj løn og uddannelse, der har brug for en eksklusiv pause. Den slags mennesker ser masser af hotelværelser gennem deres arbejde, og de er trætte af hotelmad, minibar og 20 kanaler på tv'et, siger Thomas Martinsen, der understreger, at danskerne spejder efter gode oplevelser, når de skal finde feriemål. - Og vi kan godt lide selv at være med til at skabe dem, forklarer Thomas Martinsen Det ved man godt på Norsminde Kro. Sejlads på fjorden, candlelight-dinner og vinsmagning er nogle af tilbuddene. I køkkenet denne eftermiddag står 20 mænd fra Danske Bank med blå forklæder om skjortemaverne. De rører i gryder, dufter og kigger over skuldre. Kort efter kan de nyde anstrengelserne af den såkaldte "gastronomiske teambuilding" i lokalerne ved siden af. Rygter på havnen I den lavloftede slyngelstue i den gamle afdeling af Norsminde Kro har folk i hundredvis af år fortæret bunker af flæsk og fadøl. Nu er her stille. På flere kroer har man skræmt lokalbefolkningen ud af kroerne med menukortet med franske ord og de stive hvide servietter, indrømmer Jørgen Christensen fra Danske Kroer og Hoteller. Da Søren Pedersen overtog Norsminde Kro, gik snakken også på havnen. Man havde hørt, at det var en kok fra en fin restaurant inde i byen, og maden ville nok blive alt for dyr. Folk blev væk. Men Søren Pedersen blev et kendt ansigt blandt de lokale, og efter en tid vendte mange af dem tilbage. - Men man kan ikke gøre alle tilpas, og jeg satser stadig primært på yngre generationer, selvom bylauget naturligvis også skal have serveret deres gule ærter i slyngelstuen, siger Søren Pedersen.