Sussi og Leo i Brønderslev
Der bliver masser af liv i midtbyen torsdag til Late Night Shopping
BRØNDERSLEV: Der sker en masse i Brønderslevs midtby torsdag, hvor der er Late Night Shopping. Butikkerne har åbent til klokken 20. Der er gratis candyfloss til børnene, hoppeborg, rodeogris, og der er mulighed for at møde elefanten Jasmin, der underholder børnene i gaderne.
Der er indsat gratis bus fra midtbyen til Stark, hvor der er Late Night messe. Det er en ægte rød London-bus i to etager, der kører i pendulfart.
Dette arrangement er sammen med den store håndværkermesse. Blandt andet er der mulighed for at opleve Sussi & Leo, der underholder på en blokvogn midt i tømmerhandelen.
Radiostationen ANR sender live fra messen klokken 10-18. Stærke mænd vil forsøge at trække en stor Stark-truck, og de modige kan blive hejst 30 meter op i en kran.
Desuden er der en opvisning af fjernstyrede biler, der kan skyde en fart på 100 kilometer i timen.
Der er for børnene er der dans og højt musik i Diskotek Over Night.
Private dagplejere i Brønderslev har lovet at male børnene i ansigterne.
Medarbejdere fra Weber stiller med smagsprøver.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.