Sussi & Leo kommer til Brønderslev

Aalborg 25. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Det bliver et helt nyt show, Sussi & Leo præsenterer, når de lørdag 5. oktober går på scenen i Brønderslev Hallen. Det er tredje gang, BI-rock arrangerer koncert med Sussi & Leo. Der var 1100 til koncerten i 2000 og 800 i fjor. NORDJYSKE Stiftstidende har sikret sig 100 billetter til koncerten med Sussi & Leo. De tilbydes til abonnenter til en speciel lav pris via Klub NORDJYSKE. Brønderslev Erhvervs- og Turistcenter, Nørregade 12-14 i Brønderslev, sælger billetterne til Sussi & Leo-koncerten. - Vi satser på et pænt besøg i år, siger formand for BI-Rock-udvalget, Eigil Gregersen. Han siger, at BI-Rock-udvalget er kommet lidt sent i gang i år med at markedsføre arrangementet, men der sættes ind med en øget markedsføring. Sussi & Leo møder med eget band, efter at de har optrådt sammen med Little Rock Country Band i to år. Der er ændret på programmet i år, så Sussi & Leo går på tre gange 30 minutter mod tidligere år to gange 25 minutter. Som i fjor er det Djingo, der sørger for musikken under spisningen, ligesom Djingo spiller til dans mellem Sussi & Leos optræden. Eigil Gregersen fortæller, at der er interesse for Sussi & Leo-arrangementet fra Skagen i nord til Aalborg i syd.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...