Suveræn dansker vinder VM i skeetskydning

Jesper Hansen ramte alle lerduer i finalen og kan nu kalde sig verdensmester i OL-disciplinen.

Suveræn dansker vinder VM i skeetskydning

Skeetskytten Jesper Hansen sikrede sig natten til torsdag VM-titlen med en suveræn præstation i finalen.

Danskeren ramte alle lerduer i finalen, hvor han var oppe imod italieneren Ennio Falco, der tidligere har vundet OL-guld. Falco missede en enkelt lerdue, og så gik guldet til Jesper Hansen.

Sportschef i Dansk Skytte Union, Linda Andersson, fulgte med fra tæt hold i Perus hovedstad, Lima.

- Det er Jespers hårde arbejde gennem hele året frem mod VM og under VM, som giver ham VM-guld i dag.

- Han har skudt meget imponerende og hele tiden taget én due ad gangen.

- Da han kom hen til mig, lige før semifinalen startede og sagde: Linda, nu får de tæsk! - så vidste jeg, at han var helt klar til at tage en medalje. Han skød så imponerende i finalen, at Ennio Falco ikke havde en chance, siger Linda Andersson til unionens hjemmeside.

Danmark har stolte traditioner i skeetskydning og vandt sidste år sølv ved OL i London ved Anders Golding.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst